Røveri med pistol i Frederikshavn
Omkring kl. 15 truede en ung mand sig til nogle få tusinde kroner i en bagerforretning i Frederikshavn. Den unge mand anvendte en stor sølvfarvet pistol mod den kvindelige ekspedient.
Røveri med pistol
Politiet er på jagt efter en mand, der midt på eftermiddagen begik røveri mod en bagerforretning på Barfredsvej i Frederikshavn.
Udbyttet blev nogle få tusinde
Røveren truede med en pistol en 15-årig kvindelig ekspedient til at udlevere kassebeholdningen på få tusinde kroner.
Løb sin vej
Han løb ad Lundevej mod vest med pengene i en grøn plastpose.
Efterlysning
Manden beskrives som omkring 25 år. Han er mellem 180 cm og to meter høj og almindelig af bygning. Han havde en sort hættetrøje med små grå dødningehoveder på.
Stadig på fri fod
Manden var stadig på fri fod kl. 18, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi, til TV2/Nord
Efterlyser vidner
Politiet efterlyser vidner i sagen, som kan kontakte politiet på telefon 114.