Så blev ruten til årets Himmerland Rundt offentliggjort. Turen går gennem Farsø, Aalestrup og Aars
Der bliver i år to internationale cykelløb i Danmark. Og nu er ruten til Himmerland Rundt blevet offentliggjort.
Løbet starter i Farsø, derefter mod Aalestrup og så afsluttes der i Aars, hvor rytterne kører en rundstrækning syv gange med mål op ad Himmerlandsgade.
Desuden pønser de på at udvide løbet, så det næste år er et to-dagsløb. Det giver bedre mulighed for at tiltrække de store, internationale hold, mener Mogens Kristensen, der er manager for Team Concordia Forsikring Himmerland.
Løbet køres søndag den 29. april.