Tog_pix_net. Foto: Lars S. Chistoffersen (arkiv)
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så er det officielt: Aalborg får en gang- og cykelbro

Foto: Lars S. Chistoffersen (arkiv)

Der bliver etableret en gang- og cykelbro ved jernbanebroen, der løber over Limfjorden ved Aalborg.

Et bredt flertal har mandag aften besluttet, at Aalborg skal have en gang- og cykelbro.

Det er nu officielt. Jernbanebroen i Aalborg, der løber over Limfjorden, bliver også til en gang- og cykelbro. Det har et bredt flertal i Aalborg Kommune bestående af alle partier på nær Liberal Alliance mandag aften vedtaget på et byrådsmøde.

- Dette er meget glædeligt for byens fremtidige udvikling. Ikke siden 1933, hvor Limfjordsbroen blev indviet, er der taget skridt til at samle Aalborg og Nørresundby, og skabe nye forbindelser og byrum tværs over fjorden, siger Jens Toft-Nielsen (SF), der er formand for foreningen Kulturbro Aalborg.

Der er bevilliget 25 millioner kroner til broen. 15 millioner bliver betalt af Folketinget, mens Aalborg Kommune skal betale 10 millioner kroner.

Det vides endnu ikke, hvornår broen står færdig og er klar til brug, men Jens Toft-Nielsen håber, at den kan være klar allerede næste år.

- Det er mit personlige mål, at den kan stå klar næste sommer til Tall Ships Race. Men vi kan ikke love noget, siger han til TV2/Nord.

Den nye bro bliver to meter bred. Man må gå og cykle på broen, mens der kører tog forbi. Der kommer højt hegn imellem tog og de gående og cyklende. Ved broklappen bliver der låger, der lukkes, når et skib skal igennem.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Dieselmotorer i to af statens miljøskibe udgør en sundhedsrisiko for besætningen, et af dem hører til i Frederikshavn.

Miljøskibe, der forurener mere, end de gør gavn, lyder umiddelbart som en dårlig historie.

Men det er netop, hvad der lige nu udspiller sig i blandt andet Frederikshavn.

Mette Miljø, som sammen med sin navnesøster Marie Miljø, der ligger i Korsør, blev begge søsat for at varetage rollen som havets vogtere og beskytte dyr og havmiljø mod forurening,

Men nu tages de altså delvist ud af drift, det kan medierne Ingeniøren og OLFI afsløre.

Det sker fordi, at miljøskibenes dieselmotorer forurener så meget, at besætningen udsættes for sundhedsfare. Det fremgår af en rapport fra Center for Jura og Arbejdsmiljø.

– Det er virkelig slemt

Bjarne Laustsen, medlem af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg for Socialdemokratiet, kalder situationen 'en længerevarende tragedie'. Ifølge ham findes der i dag ikke et reelt beredskab, hvis uheldet skulle være ude, og et større olieudslip sker.

- Den dag ulykken sker, vil alle stå og vaske hænder.

Hvad er et miljøskib?

Miljøskibene indsættes i tilfælde af olieforurening i de danske farvande. Skibene kan udlægge flydespærringer for at inddæmme olie, så den ikke spreder sig eller når ind til kysten, og de kan samle olie op med såkaldte skimmere. Prammene anvendes, hvis skibene samler mere olie op, end de selv kan have om bord.

Søværnet har fem miljøskibe. To store skibe - Gunnar Thorson og Gunnar Seidenfaden - af Supply-klassen, to mindre fartøjer - Mette Miljø og Marie Miljø - af Seatruck-klassen, samt et lægtvandsfartøj (M103) og et antal pramme.

Kilde: Forsvaret

Ifølge Bjarne Laustsen har han i længere tid kæmpet for at få opmærksomhed på de mangler, der er ved skibene.

- Det er bare ikke godt nok. Vi er jo forpligtede til at have et beredskab, og det har vi ikke nu. Hvis vi får et olieudslip, har vi ikke noget beredskab.

- Det er virkelig slemt, påpeger Bjarne Laustsen.

Til DR bekræfter forsvaret i en mail, at der er skåret ned på rutinesejladserne, men vil derudover ikke kommentere beredskabet.

Bjarne Laustsen oplyser, at der er sat penge af til nye skibe, men ifølge ham vil der gå tre til fire år, før de kan ses i de danske farvande.

Indtil da vil han efter vinterferien tage spørgsmålet om, hvad man gør, hvis uheldet er ude, med til et møde i Miljø- og Fødevareudvalget.


stinne sand chokolenten fastelavscroissanter . Foto: Chokolenten

Afløseren til fastelavnsbollen? Søstre har skabt fastelavnscroissant

Foto: Chokolenten

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

På grund af påske-travlhed i butikken har man dog valgt kun at sælge dem eksklusivt i en weekend.

Allerede siden begyndelsen af januar har nordjyderne haft mulighed for at mæske sig i lækre fastelavnsboller fra flere forskellige bagere og butikker i regionen, men det er nok de færreste, der har spist eller hørt om 'fastelavnscroissanter'.

Dem har borgerne i Hanstholm og omegn dog mulighed for at erhverve sig, men kun én weekend om året.

Det er forretningen Chokolenten, som er drevet af søstrene Stinne og Frederikke Sand, der står bag konceptet.

- Vi begyndte med at lave dem forrige år, fordi vi har lidt 'popcorn-hjerner'. Så en nat havde jeg en drøm om dem, og jeg sover altid med en notesblok ved min seng, så jeg kan skrive mine drømme og ideer ned, så det havde jeg gjort med den her, forklarer Stinne Sand Pedersen og fortsætter:

fastelavnscroissant . Foto: Chokolenten
Foto: Chokolenten

- I notesbogen havde jeg skrevet; 'croissant, chokolade og flødeskum, så Frederikke kiggede på mig, og spurgte, hvad det betød, da jeg tog noterne med.

Stinne Sand Pedersen gik hurtigt i gang med at føre tankerne ud livet, og det var på den måde, at 'fastelavnscroissanten' opstod.

fastelavnscroissant . Foto: Chokolenten
Foto: Chokolenten
fastelavnscroissant . Foto: Chokolenten
Foto: Chokolenten
fastelavnscroissant . Foto: Chokolenten
Foto: Chokolenten
fastelavnscroissant . Foto: Chokolenten
Foto: Chokolenten

Sælges kun i en weekend

Og kunderne tog godt imod konceptet. Derfor har 'fastelavnscroissanterne' også været at finde de efterfølgende år i søstrenes forretning.

I år har søstrene valgt at ændre lidt på konceptet, men det er ikke, fordi konceptet ikke sælger.

- Vi har næsten ikke haft tid til at lave dem i år, fordi vi har så travlt med at producere påsketing, forklarer Stinne Sand Pedersen.

Derfor har de valgt kun at sælge dem eksklusivt i en weekend.

- Så går vi amok i den weekend, fortæller Stinne Sand Pedersen og tilføjer:

Vi har ikke et minimum eller maksimum for, hvor mange vi kan eller vil lave. Kommer der bestillinger på 1000, så laver vi 1000, griner hun.


ehlers . Foto: James Guillory/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er noget, jeg altid kæmper med, siger nordjysk stjerne før OL-åbning

Foto: James Guillory/Reuters/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Danmark råder over seks NHL-spillere, der alle skal vænne sig til at være i Milano.

Søndag landede de danske NHL-stjerner i lufthavnen i Milano, hvor de stødte til resten af det danske ishockeylandshold.

Men det har sin pris at rejse fra den anden side af Atlanten for få dage senere at skulle præstere på den olympiske is. Her spiller jetlag flere af de danske stjerner et puds.

- Det er noget, jeg altid kæmper med, når jeg flyver frem og tilbage til Europa. Jeg holdt mig vågen hele dagen i går (søndag, red.), hvilket jeg ikke plejer at gøre, og jeg var ved at falde i søvn til aftenmødet, siger Nikolaj Ehlers til TV 2 Sport, hvor han også fortæller, at han nok skal hjem og have en lur på hotellet.

Det er ikke første gang, at Ehlers og resten af de danske NHL-spillere skal vænne kroppen og hovedet til en anden tidszone.

NHL-spillere i den danske trup

  • Frederik Andersen

  • Nikolaj Ehlers

  • Lars Eller

  • Oliver Björkstrand

  • Oscar Fisker Mølgaard

  • Mads Søgaard

Det har de prøvet et hav af gange, og det kan blive en fordel, forklarer Oliver Björkstrand.

- Man går måske stadig og kæmper lidt med det. Men jeg har jo prøvet det et par gange, så jeg har en idé om, hvad jeg skal gøre ved det.

- Jeg tager måske en lille lur nu og får sovet godt i aften (mandag, red.). Så tror jeg, at man er nogenlunde klar til tidsforskellen, siger den danske forward, der kommer ind til legene med selvtillid efter tre scoringer i de sidste tre kampe for Tampa Bay Lightning.

Det er ikke hverdag, at NHL, der er en privatejet liga, sætter turneringen på pause, men det har de gjort i år for at tilgodese de mange spillere, der gerne vil være med til vinter-OL.

Ved OL i 2022 frigav de ikke spillerne, mens de heller ikke har for vane at gøre det, når der er VM.

Ens for alle

De danske ishockeyherrer indleder OL torsdag, hvor Tyskland er modstanderen. Derfor er der stadig et par dage til at vænne sig til den europæiske tidszone, men NHL-spillerne skal ikke klage.

Danmark er ikke den eneste nation, der har fået tilført spillere fra verdens bedste liga, og derfor er vilkårene ens for alle.

- Nogen kæmper mere med jetlag end andre, men jeg synes, det har været gode vilkår. Jeg glæder mig til, at kampene går i gang, så kommer adrenalinen også, siger Ehlers, der gerne ville have været i Milano et par dage tidligere.

- Men det er nu engang sådan, det er, og jeg skal nok være klar til første kamp.

Danmark er i pulje med Tyskland, USA og Letland, hvor førstepladsen går direkte i kvartfinalen, mens den to bedste toer ligeledes går videre til kvartfinalen.

De resterende otte hold bliver seedet ud fra deres placering, hvorefter de skal ud i én playoff-kamp. Vinderne af de fire playoff-kampe går i kvartfinalen.

Ha' de vigtigste nordjyske nyheder lige ved hånden.