Se billederne: Nordjylland under vand

Blæsevejret har raset over hele Danmark, ikke mindst i den nordligste del af landet.

Er der noget, vi danskere kan lide at tale om, så er det vejret. Og de sidste par dage, har det rent faktisk ikke været tom snak.

Selvom vi ikke er på fornavn med blæsevejret i denne gang, har det stadig været årsag til oversvømmelser og forhøjet vandstand på tværs af landet.

Ifølge TV2 Vejrets Lone Seir, så ventes vandstanden at toppe over middag i dag, men derfor vil den forhøjede vandstand stadig drille i morgen også.

- Vinden kommer fra vest i løbet af i dag, og derfor kan der stadig blive trykket lidt vand ind i Limfjorden, og det er det der gør, at vandstanden ikke falder så hurtigt igen, forklarer Lone Seir.

Vindhastighederne ved vestkysten vil ligge omkring 14 meter i sekundet, men der kan stadig komme vindstød af kuling i løbet af dagen, og også kraftige byger.

- Den forhøjede vandstand kan derfor blive ved med drille helt frem til klokken 6 torsdag morgen, i et interval mellem 1,4 og 1,7 meter over normal vandstand, forklarer hun.

Lone Seir fra TV2 Vejret giver her et overblik over, hvordan blæsten vil påvirke den forhøjede vandstand det næste døgn.

Del dine flotteste billeder

Men det stormfulde vejr har også givet muligheder for flotte og ualmindelige billeder. Vi har her samlet et lille galleri, af de usædvanlige billeder fra Nordjylland. Men vi vil rigtig gerne have mange flere. Og vi ved, der er en masse nordjyder, der har helt unikke billeder fra de sidste dages vejr.

Derfor må I meget gerne dele jeres billeder af vandmasserne på Facebook eller sende dem til redaktion@tv2nord.dk

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland