Se de uhyggelige billeder: Nordjyderne fejrer halloween med Jack-o'-lanterns
Nordjyderne har i stor stil været kreative med deres græskar til halloween. I artiklen her kan du se mange gode bud på, hvordan et græskarhoved skal skæres.
Lørdag er det halloween, eller Allehelgensaften, som dagen også kaldes. En aften hvor uhyggen er i højsædet. Ofte bliver den fejret ved, at børn klæder sig ud og går fra dør til dør for at samle slik under truslen om ”slik eller ballade” (fra engelsk: trick or treat).
De danske sundhedsmyndigheder har dog opfordret til, at man i år ikke samler slik fra dør til dør, på grund af den nuværende situation med coronavirus.
Heldigvis er det ikke alle traditioner, der er blevet aflyst. Mange nordjyder har lavet græskarhoveder, de såkaldte Jack-o’-lanterns, hvor de har formet et græskar på kreativ vis til et ansigt.
På TV2 Nord bad vi i går nordjyderne dele deres græskarhoveder med os og vi har her samlet et udsnit af dem. Se billederne øverst i artiklen – hvis du tør.