Sidste borgermøde om den nye psykiatriplan

 Sidste borgermøde om den nye psykiatriplan

Det tredje og sidste offentlige borgermøde om regionens nye psykiatriplan finder sted i Brønderslev i aften.

Region Nordjylland sendte for nylig den omfattende psykiatriplan i høring. Det betyder at alle officielle parter bliver hørt, men i denne omgang har regionen også besluttet sig for at holde tre borgermøder om planen, for alle interesserede.

Det sidste borgermøde finder sted på Brønderslev Psykiatriske Sygehus i aften torsdag fra kl 19.00 til 21.00.

På borgermødet vil psykiatriplanen blive præsenteret, ligesom der efterfølgende vil være mulighed for at stille spørgsmål til et panel bestående af fagfolk, bruger/pårørende og politikere.

Skriftlige høringssvar skal være regionen i hænde senest den 31. december klokken 12.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland