Sigtet efter dødsulykke

En 21-årig mand er blevet sigtet for uagsomt manddrab efter dødsulykke på motorvejen ved Støvring.

En 18-årig kvinde blev søndag morgen dræbt ved en trafikulykke på motorvejen syd for Aalborg.

De var i alt fem personer i bilen og i første omgang havde politiet svært ved at afgøre hvem af dem der havde siddet bag rattet. Alle fire er mellem 16 og 21 år og alle måtte afgive blodprøver til politiet med henblik på at få undersøgt om føren af bilen var påvirket af alkohol. Der var ingen af de fire der ønskede at forklare om ulykken til politiet.

Men efterfølgende har politiet fået oplysninger der altså nu betyder at en 21-årig mand bliver sigtet for uagtsomt manddrab. Manden har ingen kørekort og er kendt af politiet for tidligere at have overtrådt færdselsloven.

Han bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag kl. 13.


Seneste nyt

fra Nordjylland