Sigtet for uagsomt manddrab løsladt

Den 21-årige mand der nu i to uger har været varetægtsfængslet for uagsomt manddrab efter en motorvejsulykke ved Støvring, er nu blevet løsladt.

Ulykken skete d. 8. februar ved Støvring og den 21-årige kørte bilen som forulykkede og en 18-årig pige fra Århus blev dræbt. De tre andre passagerer i bilen overlevede ulykken.

Den 21-årige blev i første omgang varetægtsfængslet i 14 dage men mandag blev han løsladt men han er dog stadig sigtet for hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab af særlig grov karakter.

Politiet mener, at den 21-årige har kørt op imod 150 kilometer i timen og en blodprøve har slået fast at han ikke var påvirket.

Politiadvokat Torben Kaufmann Sørensen oplyser, at strafferammen er på mellem 10 til 12 måneders ubetinget fængsel og tre års frakendelse af kørekortet. Han regner med at sagen kommer for byretten indenfor de næste seks uger.


Seneste nyt

fra Nordjylland