Skadet profilindkøb sidder over mod bundprop

Nyerhvervelsen Mikkel Beckmann er ikke med i Hobro-truppen mod Silkeborg.

Når Hobro IK søndag gæster Superligaens bundprop Silkeborg på udebane, bliver det uden en af truppens vintererhvervelser Mikkel Beckmann, der sidder ude med en mindre skade.

Bortset fra offensivspilleren har cheftræner Jonas Dal alle spillere til rådighed, når Hobro skal forsøge at hente tre point med tilbage til Nordjylland mod Silkeborg, der i sidste runde fik sæsonens første sejr.

Også Hobro fik i sidste runde forårssæsonens første sejr, da det hjemme blev til en 1-0-sejr over FC Nordsjælland, og bliver det til tre nye point på Mascot Park, er der 12 point ned til nedrykningsstregen.

AaB skal også i aktion søndag, hvor de forsvarende mestre tager imod Randers. Her sidder både Andreas Bruhn, Jakob Ahlmann, Lukas Spalvis Donny Gorter, Gilli Sørensen og Kasper Risgård ude. tv2nord.dk bringer dig resultater fra begge søndagens kampe.


Seneste nyt

fra Nordjylland