Skibe fra Frederikshavn ind i eftersøgning

To skibe fra flådestationen i Frederikshavn bliver nu sat ind i eftersøgningen af ægteparret Teisen.

Fyns Politi har anmodet om hjælp til at finde det ægtepar, der den 2. Juni blev stukket ned og smidt overbord fra deres motorbåd i farvandet mellem Ærø og Als.

To såkaldte søopmålingsenheder BIRKHOLM og FYRHOLM er allerede sendt til det område, som politiet har udpeget, og enhederne vil påbegynde opgaven i løbet af i onsdag.

Skibene er udstyret med sonarsystemer, der benyttes til søopmåling og kortlægning af objekter på havbunden.

De to enheder, der hver har en besætning på seks mand, skulle ellers have været på ferie, men blev hurtigt klargjort til opgaven fra flådestationen i Frederikshavn, oplyser Søværnet


Seneste nyt

fra Nordjylland