Skoleelever mistrives

En stigende andel af nordjyske elever mistrives i skolen. Udmeldingen kommer fra Psykiatrifonden, der torsdag har offentliggjort en rapport.  

Undersøgelsen bygger på svar fra 100 nordjyske skoler, der i august havde undervisning i psykisk sygdom i Psykiatrifondens informationsbus. 

Via undervisningen oplevede 43 procent af lærerne at flere og flere unge har ondt i sjælen. Knap halvdelen af lærerne fortæller også, at de har vanskeligt ved at tale med forældrene. 

Årsagen til at eleverne har ondt i sjælen hænger ofte sammen med problemer i hjemmet i forbindelse med skilsmisse, misbrug eller arbejdsløshed.


Seneste nyt

fra Nordjylland