Slagsmål og spritkørsel

 Slagsmål og spritkørsel

Over 20 anholdt efter lørdags-ballade i det meste af Nordjylland

300 Bandidos-medlemmer til fødselsdagsfest uden problemer - men i resten af Nordjylland gik det noget værre. Rockkoncert i Løkken, Tordenskjolddage i Frederikshavn, marked i Jerslev og den sædvanlige uro i Jomfru Ane Gade i Aalborg gav travlhed hos Nordjyllands Politi. Flere end 20 blev anholdt.

Ved Løkken-koncerten blev tre anholdt. En af dem sparkede en kontrollør og en anden var indblandet i flere slagsmål. Desuden blev tre anholdt for spirituskørsel efter koncerten.

På Jerslev Marked kom politiets peberspray i brug mod en 32-årig mand, der slog ud efter en politibetjent.

Og ved Tordenskjolddagene i Frederikshavn blev endnu en person anholdt efter slagsmål.

I Jomfru Ane Gade blev fire personer, alle udlændinge, anholdt efter slagsmål og uroligheder.

Alligevel betegner politiet aftenen og natten som forholdsvis rolig i forhold til antallet af arrangementer og deltagere.


Seneste nyt

fra Nordjylland