Solouheld ved Biersted

En bilist mistede onsdag eftermiddag herredømmet over sin bil og rullede flere gange om på vejbanen.

En 39-årig mand mistede onsdag eftermiddag herredømmet over sin bil på Nørhalnevej øst for Biersted.

Bilen rullede flere gange om, og endte midt på vejen.

Chaufføren var et øjeblik uden bevidsthed. Da politiet kom på ulykkesstedet var manden ved bevidsthed, men klagede over smerter i nakke og hoved.

Han blev derfor kørt til sygehus, hvor han efter al sandsynlighed er udenfor livsfare.

Vejen var p.gr.a. ulykken spærret i en halv times tid, men er nu åbnet for trafikken. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Frank Liltorp.


Seneste nyt

fra Nordjylland