Lisbeth Bech Poulsens udmelding kommer netop, som skatteminister Thor Möger Pedersen er i Aalborg for at forklare de lokale SF?er, hvorfor der er indgået aftale om skatten med blå blok i stedet for at lave den med Enhedslisten.
Lisbeth Bech Poulsen har på grund af en udlandsrejse endnu ikke udtalt sig om skattereformen, men i dag skriver hun:
- Jeg ville ikke udtale mig om skattereformen, mens jeg var i udlandet. Nu er jeg landet og har ikke ændret holdning trods en lang nats overvejelser i flyet. Jeg kan ikke og ville ikke støtte skattereformen i sin helhed. Der er nogle rigtig gode elementer i det - men det samlede billede er for simpelthen for skævt.
Gruppeformand i SF, Pernille Vigsø Bagge siger i aften til TV2/Nord, at hun ikke har haft lejlighed til at tale med Lisbeth Bech Poulsen, men hun understreger, at alle folketingsmedlemmer i SF samlet skal stemme for skattereformen.