Dykkere i gang med at undersøge den stjålne bil i Egense Havn. Foto: Jan Pedersen

Stjålet bil kørt i havn

En bil kørte natten til tirsdag i havnen ved Egense, men da politiet kom, var der ikke nogle chauffør at finde.

En beboer fra campingpladsen hørte en bil, der kørte med høje omdrejninger og lavede hjulspin på havnen. Kort tid efter hørte borgeren et højt brag, og ser at en bil er kørt i havnen, han tilkalder derfor politiet. Der er ikke så dybt på stedet, så derfor sank bilen ikke helt.

Klokken 02.13 blev politiet tilkaldt, og de ledte med dykkere efter chaufføren og eventuelt andre passagerere, men der var ingen i eller omkring bilen.

- Ved søgning på kajkanten og kajområdet kan vi se, at der har gået nogle med ganske vådt tøj, så der er givetvis et par stykker, der er kørt ud over kanten, og så stukket af fra stedet, siger vagtchef Karsten Kristensen.

Politet forsøgte efterfølgende at spore personerne med hundepatruljer, men uden held.

Bilen var stjålet fra Revlevej kort tid før episoden.

Hvis man har set personer i vådt tøj i tidsrummet derefter, så kan politiet kontaktes på 1-1-2.