Maj måned var hård for de nordjyske virksomheder. 27 måtte dreje nøglen om og gå konkurs. Det er en stigning på hele 145 procent i forhold til maj måned 2007.
Det viser nye tal fra kredit- og analysevirksomheden Experian.
Tallene betyder at Nordjylland indtager en 2. plads blandt regionerne. Kun region Sjælland har oplevet en større stigning i antallet af konkurser. I det sjællandske er stigningen på 183 procent.