02:02

Foto: TV/MIDT-VEST

1 af 2

Strejke fortsætter i Thy

Efter to dage med strejke har flere forældre i dag valgt at vise deres utilfredshed med Thisted Kommunes nedskæringer. I aften markerer forældrene deres utilfredshed med en demonstration ved rådhuset.

På trods af at Thisted Kommune fredag besluttede at halvere de bebudede nedskæringer på pasningsområdet, så fortsætter flere forældre på 13 ud af 24 daginstitutioner med at vise deres utilfredshed tirsdag. De utilfredse forældre forhindrer personalet at komme på daginstitutionerne i at komme på arbejde.

Nedskæringerne har lagt op til, at 32 medarbejder skulle afskediges, men på trods af at et flertal af kommunens politikere fredag blev enige om, at børne- og familieudvalget skulle afsætte 7,3 millioner kroner ekstra på området, så har forældrene valgt at fortsætte med at sætte fokus på nedskæringerne.

Tirsdag aften mødes børne- og familieudvalget i Thisted Kommune, og her er det altså meningen, at der skal være en demonstration foran rådhuset. Herefter forventer forældrene, at daginstitutioner vil være åbne igen onsdag.