Succesen udeblev igen for Linnemann

Nordjyske Ulrik Linnemann havde håbet på oprejsning i Belgien efter skuffelse i Sverige, men det blev ved håbet for rallycross-køreren.

Ved weekendens belgiske afdeling af europamesterskabet i rallycross havde Ulrik Linnemann og teamet håbet på værdifulde point, men resultatet blev ikke, som Linnemann og co. havde håbet på.

I første heat udgik Linnemann, da fronten på hans Peugeot blev ødelagt efter et hop. Andet heat gav lidt oprejsning, da det blev til en andenplads. Herefter fulgte en niende og 10. plads i tredje og fjerde plads, inden Linnemann i semifinalen måtte udgå efter en påkørsl.

- Vi må desværre indse at det ikke var vores weekend i Belgien, siger Ulrik Linnemann om weekendens løb.

Nordjyden indtager nu en fjerdeplads i den samlede stilling i kampen om Europamesterskabet.


Seneste nyt

fra Nordjylland