Team Løgstør skuffelse

Team Løgstørs Daniel Holm Foder er skuffet over 9. pladsen ved DM i Faaborg.

Holdet havde inden start håbet på en top-5 placering, men havde også valgt at være tilfredse med 1-2 top-10 placeringer.

Det forhindrede dog ikke holdets bedste - Daniel Holm Foder i at være skuffet over sin 9. plads.

- Jeg havde virkelig sat næsen op efter en medalje i dag, men synes, at jeg igennem meget af løbet var meget langt fra, idet jeg ofte kom til at sidde på mellemhånd. At det hele så flasker sig fornuftigt på sidste omgang og det ender med at jeg sidder i gruppen, der skal spurte om 2. pladsen, det gør næsten det hele endnu mere ærgerligt, da jeg ikke kommer ordentligt frem til spurten og derfor havner på en hæderlig 9. plads, siger en skuffet Daniel Holm Foder.


Seneste nyt

fra Nordjylland