Teknikere skal undersøge gårdbrand

En brand på en gård i Langholt mandag skal undersøges af teknikere.

- Vi skal have undersøgt, hvordan der kan opstå brand på loftet af sådan en gammel ejendom.

Sådan siger vagtchef ved Nordjyllands Politi tirsdag morgen efter at der mandag aften omkring klokken 20.30 udbrød brand på et loft på en over en kostald på en gård i Langholt.

- Der skal teknikere på, så vi kan få klarlagt årsagen, og hvor lang tid det tager, kommer jo helt an på hvor heldige og dygtige de er, siger vagtchefen.

Branden mandag aften udviklede kraftig røg, og flere køer måtte reddes ud af de brændende bygninger. Ingen dyr kom dog noget til.

Hele natten til tirsdag har Beredskabscenter Aalborg efterslukket branden. Den indsats fortsætter tirsdag morgen og formiddag, og det er endnu helt uvidst hvornår politiets teknikere kan komme til.

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland