Foto: TV2/Nord

Thisted fik sejr hjemme

Thyboerne havde besøg af Varde i 2. division Vest, og det var hjemmeholdet der klarede sig bedst i det opgør.

Kampen endte 3 - 1 til Thisted, og det så faktisk længe ud til at Varde slet ikke ville komme på tavlen.

I det 23. minut scorede Tommy Markussen til 1 - 0, Martin Nielsen scorede til 2 - 0 i det 74. minut, mens Tommy Markussen også var manden bag den tredje scoring to minutter senere.

To minutter før den ordinære spilletid pyntede Jacob Hollænder på resultatet for Varde.