Thorkild Simonsen på udstilling

 Thorkild Simonsen på udstilling

En ny udstilling åbnede lørdag på Vendsyssel Historiske Museum. Udstillingen "Tillykke Thorkild" hylder vendelboen, Thorkild Simonsen, som de fleste kender som tidligere socialdemokratisk indenrigsminister

Lørdag åbnede en ny udstilling på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring. "Tillykke Thorkild", som udstillingen hedder, er en hyldest til den tidligere socialdemokratiske indenrigsminister, Thorkild Simonsen.

- Det er da klart en anerkendelse af mig som vendelbo. Det er jeg da stolt af, siger den næsten 81-årige Thorkild Simonsen.

Udstillingen blev lavet sidste år i anledning af Thorkild Simonsens 80 års fødselsdag. På et meterlangt tapet er alt fra fotografier og avisartikler til breve og karakterbeviser udstillet. Her får man både et indblik i Thorkild Simonsens politiske karriere samt i den private person bag.

- Der er tit nogen, der spørger, om jeg ikke kommer tilbage. D gør jeg altså ikke, men det er da nok venligt ment, at de spørger, siger Thorkild Simonsen med et smil på læben.

Udstillingen "Tillykke Thorkild" kan ses på Vendsyssel Historiske Museum frem til den 16. september.


Seneste nyt

fra Nordjylland