LIGE NU:

Tilsyn undersøger eternitgrund for asbest

Arbejdstilsynet skrider til handling og rykker igen ud på den gamle eternitgrund i Aalborg. Det oplyser DR Nordjylland.

Det sker for at klarlægge asbestfaren i området - om der hvivler for meget rundt op byggepladsen eller der er for meget asbest i jorden.

Det sker, fordi flere beboere i området i DR Nordjylland og i TV Avisen er stået frem med deres bekymring for deres helbred, fordi blandt andet en støvprøve fra en af beboernes terresse har vist sig at indholde farlig asbest.

- Vi reagerer på de nye oplysninger, siger Gitte Møller Jensen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Tilsynet tager straks fat på at besøge og undersøge området nærmere. Først og fremmest for at sikre, at det ikke er sundhedsskadeligt for folk at arbejde i området.

Men også for om nødvendigt at sætte mere intensive undersøgelser igang.

- Vi kan bede andre om at undersøge forholdene nærmere. Og har iøvrigt også kontakt til såvel embedslæge som Aalborg Kommune, siger Gitte Møller Jensen.