To F16-fly bag stort brag

Det var angiveligt to F-16, der skabte det store brag, der for kort tid siden kunne høres over det meste af Nordjylland

Mange nordjyder var søndag ved 12.40-tiden ude og tjekke huset og naboerne, efter luftrummet var blevet gennemskåret af flere gigantiske brag.

Forsvaret har netop udsendt et tweet om hændelsen.

Der var tale om en "aktivering af afvisningsberedskabet". Mere præcist var der tale om et civilt fly, man ikke kunne få radiokontakt med, lyder det i meddelelsen.


På redaktionen i Aabybro rystede vinduerne. I Aalborg og Flauenskjold frygtede man, en bombe var sprunget. Andre steder løb folk ud for at tjekke nabolaget for ulykker. En holdleder for et U14-fodboldhold måtte berolige sine poder, der spurgte, om de skulle dø.

Det vrimler ind med meldinger på TV2 Nords Facebookside om den voldsomme oplevelse, der, så vidt redaktionen kan vurdere, har kunnet høres over det meste af Nordjylland. Der er blandt andet opslag fra Ferslev, Moseby, Frederikshavn, Sdr. Tranders, Aalborg, Trend,Klokkerholm, Vodskov og Tylstrup.

To F16-fly

Ifølge TV2 Nords oplysninger var der tale om to F16-fly, der gennembrød lydmuren, da der for kort tid siden løb to kæmpe brag, der kunne høres over det meste af Nordjylland.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi bekræfter over for TV2 Nord, at der var tale om to fly.

- Vi er blevet ringet ned fra hele Nordjylland af urolige folk, der der ville høre, hvad der var sket, siger han.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Seneste nyt

fra Nordjylland