Tom Kristensen tæt på pole position

Tom Kristensen lå til Pole Position, da sidste omgang blev kørt i kvalifikationen til søndagens DTM-løb på Zandvoort i Holland.

Til allersidst lykkedes det imidlertid hans to Audi-kolleger Mattias Ekström og Timo Scheider at klemme sig ind foran, og dermed skal nordjyden starte i anden række i søndagens løb.

- Banen blev hurtigere og hurtigere, så desværre holdt min bedste tid fra første del af finalen ikke til det ternede flag. Jeg havde selv chancen for at køre en bedre omgang til sidst, men for at optimere Audis chancer for at starte forrest fik jeg et lidt højere tryk i mine dæk før min sidste runde. I første sektor var jeg hurtig, men derefter begyndte bilen at rutsche lidt for meget i svingene. siger Tom Kristensen.

For Audi er det nødvendigt med et godt resultat på banen nord for Amsterdam. Mercedes har vundet de seneste afdelinger og har hentet Timo Scheider i den samlede stilling.

En af grundene til, at Audi er presset, er også, at Audis topkørere på skift har smidt et løb væk. Tom Kristensen tyvstartede fra en andenplads på Oschersleben, Timo Scheider gentog bedriften fra Pole på Mugello, hvor Ekström endvidere brændte en kobling af.


Seneste nyt

fra Nordjylland