Tre anholdt for røveri mod Klitgaard Ure

Tre mænd med udenlandsk baggrund er anholdt i forbindelse med røveriet mod Klitgaard Ure i Aalborg 19. marts i år.

De tre er udleveret til Nordjyllands Politi fra et skandinavisk land.
Den ene, en 38-årig mand, blev varetægtsfængslet ved et lukket grundlovsforhør tirsdag, og de to øvrige, begge 24 år, fremstilles i grundlovsforhør onsdag.

Grundlovsforhøret tirsdag resulterede i, at manden blev fængslet til 9. maj.
Grunslovsforhøret mod de to andre, begyndte onsdag 10.30

To bevæbnede mænd trængte kort før lukketid 19. marts, ind i butikken. Den ene røver var bevæbnet med en pistol, mens den anden havde medbragt et koben, så han kunne få fat på et antal ure i forretningen.

En tredje mand ventede i Maren Turis Gade som chauffør i en ældre sølvmetallic Toyota Supra. De tre røvere forsvandt i bilen i retning mod Vestbyen.
Her blev bilen fundet udbrændt ved Kvickly.


Seneste nyt

fra Nordjylland