At kunne sælge varer og ydelser til Tyskland kræver mere end tysk på turistniveau.
- Det er svært at rekruttere nogen med tyske sprogkompetencer, for der er ikke ret mange af dem.
Ordene kommer fra Rikke Alkert, HR-chef i Eurowind Energy i Hobro.
Hun har i snart fire år været en del af ledelsen for 500 medarbejdere, der beskæftiger sig med vindenergi og bygger vindmølle- og solcelleparker i Europa og USA. Den ene halvdel af medarbejderne er ansat i Danmark, den anden halvdel i udlandet.
Forsøget på at skaffe medarbejdere med kendskab til tyske gloser er ikke altid nemt.
- Det er ikke optimalt, når en sådan proces trækker ud. Vores største eksportland er Tyskland, og vi har rigtig mange tyske investorer, vi taler med dagligt. Vi kan ikke undvære nogen, der kan tale tysk. Det åbner døre til markedet på en helt anden måde, siger hun.
Eurowind Energy har derfor ansat tyske medarbejdere til at varetage opgaver i Danmark.
Nein danke til tysk
Mens indtjeningen på eksport har været stigende, er medarbejdere med tyskkompetencer faldende. Tal fra Det Nationale Videnscenter for Sprog viser interessen for at blive optaget på landets tyskuddannelser mere end halveret de sidste 10 år.
Det har man mærket på Aalborg Universitet.
I 2019 søgte kun seks studerende ind på uddannelsen i tysk almen. Konsekvensen blev at universitetet lukkede for optaget på uddannelserne fra 2020 i fagene tysk almen og international virksomhedskommunikation i tysk.
- Vi er enormt kede af, at tyskuddannelserne er lukket. Når der næsten er flere undervisere end studerende, er det svært at drive en uddannelse, siger Malene Gram, Prodekan for uddannelse ved Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.
Mangel på deutsch i erhvervslivet
Udviklingen giver Rikke Alkert panderynker.
- Jeg kan være bekymret for, om vi kan blive ved med at opretholde arbejdspladser. Hos Eurowind begynder vi at tænke på at flytte mere til Tyskland. Vores service kommer ikke til at forsvinde, men det kan være, at vi bliver nødt til at flytte den ud i de enkelte lande, siger hun.
Hos Dansk Industri kender de til bekymringerne.
- Det kan få betydning for nordjysk eksport. Vi har i mange år tænkt, at vi kunne klare os med engelsk, men det kan vi ikke. Når vi spørger vores virksomheder til deres behov for sprogkompetencer, svarer 60 procent, at de har behov for tysk sprogkompetence, siger Mikkel Haarder, underdirektør for kompetencer og viden i Dansk Industri.
Hanne Dalgaard ejer af den nordjyske virksomhed Connect Germany, som hjælper danskere og danske virksomheder med køb og salg ejendomme i Berlin. Hun har mange års erfaring i samarbejde med tyskere.
- Vi glemmer, at vi har nogle sprogfærdigheder som ikke alle har i Tyskland. Man er tryg på egen hjemmebane. Hvis nogen kan tale lidt tysk, så vælger kunden den, de er mest tryg ved, siger hun.
Hos Dansk Industri er de opmærksomme på behovet.
- Vi skal tænke over, hvordan vi i uddannelsesforløb kan tilbyde sprog ved siden af en anden uddannelse. Der blev lavet et forsøg med dette i Aarhus i 2022. Her man fik 600 ansøgninger til 100 pladser. Det viser, at der er efterspørgsel fra de unge. De ved, det er noget, der klæder dem bedre på til arbejdsmarkedet, siger Mikkel Haarder.
Hos Dansk Industri oplever man efterspørgsel efter personer med såkaldte dobbeltkompetencer. Det kan være byggeteknikere, sælgere eller montører, der også har stærke sprogfærdigheder.
- I Danmark kan man godt komme til et møde i jeans og sneakers. Man kan blive opfattet som useriøs med den påklædning i Tyskland
Hanne Dalgaard
- I forhold til eksportmarkedet bringer det et salg tættere på. Det gør også den efterfølgende service lettere at levere, siger Mikkel Haarder.
Kulturforståelse er sehr wichtig
Det er ikke kun det at kunne kommunikere på det tyske sprog, der har betydning. De kulturelle forskelle kan være store.
- Der er mange, der ikke tænker over, at man er dus herhjemme og dis dernede. Processer kan være omstændige og tage lang tid, og i Tyskland skriver man altså stadigvæk under med kuglepen, siger Hanne Dalgaard.
De mange års erfaring med handel mellem danskere og tyskere, har givet hende viden om kulturelle forskelle.
- Hvis jeg skal have en dansk kunde med til en fremvisning, må jeg klæde min tyske partner på til mødet og fortælle, at denne kunde ikke nødvendigvis kommer i slips og jakkesæt.
- I Danmark kan man godt komme til et møde i jeans og sneakers. Man kan blive opfattet som useriøs med den påklædning i Tyskland. Det er min opgave at forklare, at sådan er det her i landet,” siger hun.
Forskellene kender de godt til i Hobro.
- Vi bruger stadig fax her på kontoret til vores tyske kunder, siger Rikke Alkert med et glimt i øjet.
- At være bevidst om egen kultur, er lige så vigtig som at være bevidst om modtagerens. Det er der, vi kan finde fællesskabsfølelse. Den gør, at vi bygger videre på noget,” siger Hanne Dalgaard.
Kunstig intelligens kan ikke erstatte relationer
De seneste år har værktøjer som Google Translate, ChatGPT og chatbots, også kaldet kundeservicesoftware, hjulpet virksomheder med at besvare spørgsmål fra kunder, tage telefoner eller yde anden kundesupport.
- Vi bruger det i forhold til at skrive til kunder på tysk, men at tage telefonen, det er ikke der vi er. Vores kunder er ikke nødvendigvis alle meget IT-kvalificerede, så at tale med en robot, tror jeg ikke vil ikke falde i god jord, siger Rikke Alkert.
Mikkel Harder er enig.
- Der er mange opgaver kunstig intelligens kan hjælpe os med, men jeg har svært ved at forestille mig, at man kan erstatte medarbejderes forståelse for kultur og hvordan man gebærder sig, siger han.
Den tyske forbindelse
Faktaboxreorderminimizedelete_outlineTitelBeskrivelseDansk Industri har opgjort, at Danmark har ca. 15.000 eksportvirksomheder og beskæftiger næsten 775.000 personer. Det har ikke været muligt at få geografisk opdelte tal, men Danish Export Associasion anslår, at mellem 1500-2000 af disse virksomheder er i Nordjylland. I 2012 eksporterede Danmark for knap 93 mia. kroner til Tyskland, mens en opgørelse fra Udenrigsministeriet viser, at vi i 2022 eksporterede for 1.923 mia. kr. til naboerne mod syd.Farvearrow_drop_down
Fold ind
Vælg om faktaboksen skal være åben eller lukket som standardaddarrow_drop_down
Dansk Industri har opgjort, at Danmark har ca. 15.000 eksportvirksomheder og beskæftiger næsten 775.000 personer.
Det har ikke været muligt at få geografisk opdelte tal, men Danish Export Associasion anslår, at mellem 1500-2000 af disse virksomheder er i Nordjylland.
I 2012 eksporterede Danmark for knap 93 mia. kroner til Tyskland, mens en opgørelse fra Udenrigsministeriet viser, at vi i 2022 eksporterede for 1.923 mia. kr. til naboerne mod syd.
Han bakkes op af Christian Benne, professor i Tysk på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
- Kunstig intelligens kommer til at spille en vigtig rolle. Det kan formulere ting, oversætte tekster og rette fejl, men der er aspekter af sproget, det ikke kan dække. Det gælder selvstændig tænkning, kulturelle kompetencer og personlige relationer, siger han.
I Hobro har Rikke Alkert en klar opfordring til de unge.
- De der har lysten til at tage en sproguddannelse, skal gøre noget ved det. Jeg tror, de sproguddannede bliver en eftertragtet race. Der er masser af jobs til dem i fremtiden, slutter hun.
Tal fra Magisternes A-kasse viser, at der pt. er ni ledige med tyske sprogkompetencer i Nordjylland.
