Tyve aflivede mink

Aflivede og stjal 300 mink fra farm i Als.

En minkfarm på Rørsangervej i Als var natten til lørdag udsat for indbrud. Tyvene aflivede og stjal omkring 300 mink. Det skriver fjordavisen.nu.

Tyvene havde medbragt aflivningsudstyr i form af en kasse, der var tilsluttet kuldioxid. Tyvene efterlod udstyret, da de forlod stedet, men de har sandsynligvis brugt det til at aflive dyrene, inden de tog dem med sig.

Tyvene er tilsyneladende gået målbevidst efter hanner i bestemte farver, nemlig hvid og pearl. Skindende skal sandsynligvis sælges på det sorte marked.

Politiet har i øjeblikket ingen spor efter gerningsmændene.

Der er stjålet mink for en værdi af cirka 300.000 kr.


Seneste nyt

fra Nordjylland