Udfald på elektroniske vejskilte

Torsdag den 24. november kan bilisterne på de danske motorveje opleve udfald på de elektroniske vejskilte.

Mellem klokken ti og klokken to på torsdag kan bilisterne på de nordjyske motorveje opleve periodiske udfald på de elektroniske skilte, der informerer om rejsetider til trafikanterne. I samme tidsrum kan der også forekomme udfald på nogle af de informationer, der handler om trafikstatus på Trafikken.dk. Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Udfaldene skyldes, at Vejdirektoratet er i gang med at omlægge de interne IT-systemer, der benyttes, når de anslåede rejsetider skal udregnes til de elektroniske skilte.


Seneste nyt

fra Nordjylland