Det går aldeles fremragende for unge fra udkanten, når det kommer til uddannelses- og indkomstniveau, efter de er flyttet til storbyerne. Foto: Aalborg Universitet

Unge fra Udkantsdanmark tager førertrøjen

Ny forskning viser, at unge fra yderkommunerne klarer sig bedre i storbyerne end andre tilflyttere. Det samme gælder for dem, der bliver hjemme.

De 18-30 årige fra udkantskommuner får et højere uddannelses- og indkomstniveau end andre unge, når de flytter til storbyerne. Foto: Aalborg Universitet

En forsker fra Aalborg Universitet har påvist, hvad det betyder at vokse op i yderkommunerne. Den gængse opfattelse er, at unge fra mere priviligerede områder gør det bedst, når det kommer til uddannelse og jobs. 

Men sådan ser virkeligheden ikke ud, konkluderer forsker Rune Luneborg Lund. Hans forskning viser, at de 18-30 årige fra landets udkantskommuner får et højere uddannelses- og indkomstniveau end andre unge, når de flytter til storbyerne.

- De danske udkantskommuner får oftest skudt i skoene, at de har økonomiske problemer, et lavt uddannelsesniveau, massive sociale problemer og høj arbejdsløshed. Min forskning viser, at det på nogle områder forholder sig stik modsat, mener ph.d.-stipendiat Rolf Lyneborg Lund, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet.

- I byerne holder de unge meget mere fast i, hvilken titel der stod på deres forrige visitkort. Ude i yderområderne er de mere parate til at sadle om og lave det, der er penge i. 

Rolf Lyneborg Lund, forsker Aalborg Universitet

- Faktisk klarer de unge fra Udkantsdanmark sig langt bedre i storbyerne end andre unge tilflyttere til storbyerne, når det gælder uddannelsesniveau, fastholdelse af job og lønindtægt. En mulig forklaring på dette kan være, at der er tale om en særlig gruppe af unge, da flytningen alene er ressourcekrævende, uddyber han. 

Tallene i undersøgelsen viser også, at de unge, der flytter længst klarer sig bedre end de unge, der flytter knap så langt for at studere, arbejde og bo. 

Forsker: Udkanten er konkurrencedygtig

Hermed slutter de positive nyheder om de unge fra yderkommunerne dog ikke. For det viser sig også, at dem der bliver boende i hjemmekommunerne også klarer sig godt. 

- Tallene viser, at hvis unge fra udkantskommunerne og storbyerne vælger at blive i deres hjemkommuner, så tager unge fra Udkantsdanmark igen førertrøjen. De har 6,5 procent højere indkomst og i gennemsnit fem dages mindre ledighed om året. Omvendt så kan vi også se, at unge fra udkantskommunerne i gennemsnit får et års kortere uddannelse, end unge fra storbyerne, forklarer ph.d. stipendiat Rolf Lyneborg Lund fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.

Rolf Lyneborg Lund mener, at det er de unge i yderkommunernes omstillingsparathed, der gør den helt store forskel, udover manglen på faglært arbejdskraft. 

- I byerne holder de unge meget mere fast i, hvilken titel der stod på deres forrige visitkort. Ude i yderområderne er de mere parate til at sadle om og lave det, der er penge i. 

Læs også Har du set to mænd i hættetrøjer? Guldsmed i Aalborg har haft indbrud

Udfordringer lurer i fremtiden

Selvom alt dermed tyder på, at de unge fra yderområderne både er klar til at rejse, uddanne sig og derefter klarer sig glimrende - og dem, der bliver hjemme, tjener godt og er mindre syge, så kan der være tendenser i fremtiden, der kan rokke ved konklusionerne. 

- Risikoen på langt sigt er den teknologiske udvikling, der kan betyde større automatisering af faglærte jobs. Det vil kunne mærkes i yderområderne, siger Rolf Lyneborg Lund. 

Alt i alt rykker forskerens resultater ved den tendens, der dominerer i den politiske debat omkring Udkantsdanmark, hvor koncensus er, at det kun er dem, der ingen andre muligheder har, der bliver boende, og at det er dyrt at løfte i nærområderne.  

- Mine resultater åbner op for en helt ny diskussion af, hvorvidt uddannelse er løsningen for hele Danmarks befolkning, når det drejer sig om job og beskæftigelse. En stor del af den politiske diskussion om videnssamfundet centrerer sig om vækst gennem viden, men det er tydeligt, at udkanten er fint konkurrencedygtig med byerne på mere end blot viden, slutter Rolf Lyneborg Lund.

FAKTA

Danmark har fire typer af kommuner; yderkommuner, landkommuner, mellemkommuner og bykommuner. En yderkommune defineres ved afstanden til byer med mere end 40.000 arbejdspladser, og om kommunen har en by på flere end 30.000 indbyggere. Jo længere væk kommunen ligger fra en større by, og jo mindre byerne er i kommunen, jo større er sandsynligheden for, at kommunen kategoriseres som en yder- eller udkantskommune.