Vagtlægeordningen skal ledes af regionerne

Det præhospitale akutudvalg under Sundhedsministeriet har i dag offentliggjort en rapport om lægevagten, hvor et flertal udenom Lægeforeningen foreslår, at den lægges ind under regional ledelse. Det er de praktiserende læger og Lægeforeningen meget i mod.

- Det er en rigtig dårlig idé. Så klar er udmeldingen fra formanden for de praktiserende læger i Region Nordjylland, Kaj Bernth.

Han påpeger, at lægevagtordningen fungerer upåklageligt som den er i dag, hvor det er de praktiserende læger, der driver lægevagten.
Også formand for de Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Henrik Dibbern, er utilfreds med idéen:

- Lægevagten er en velfungerende ordning, som fortsat skal være organiseret i almen praksis. Det sikrer for det første, at vagtlægeordningen er bemandet med læger, som har den relevante uddannelse til at behandle og rådgive de patienter, som henvender sig til lægevagten. For det andet sikrer det, at borgeren modtager den samme kvalitet i behandlingen af akutte sygdomme og skader, uanset om det er dagtid eller vagttid,  siger han.

Henrik Dippern forstår ikke, hvorfor lægevagten skal laves om ledelsesmæssigt. En undersøgelse fra

Sundhedsstyrelsen af lægevagten i 2009 viste, at den generelt set fungerer godt, og at lægevagtsordningen fremover med fordel kan være forankret i almen praksis.


Seneste nyt

fra Nordjylland