Valg - måske et farvel til fjorden

Dansk Folkepartis Kim Christiansen

- I den sidste ende vil jeg nok prioritere Folketinget højere end Mariagerfjord.

Sådan siger Dansk Folkepartis Kim Christiansen fra Mariager til TV2/NORD.

Dermed fastslår han - trods rygter om det modsatte - at han endnu ikke har afgjort sin fremtid som medlem af Mariagerfjord Byråd.

- Men det er da klart, at hvis man på Christiansborg stiller mig større opgaver, bliver jeg nødt til at prioritere - både af hensyn til Folketinget og Mariagerfjord, siger Kim Christiansen.

- Og så vil enhver vel kunne forstå, at jeg prioriterer til fordel for Folketinget.

Først om en uges tid bliver det afgjort om Kim Christiansen får de noget tungere ordførerskaber, der kan få ham til at tage afsked med byrådet.


Seneste nyt

fra Nordjylland