Valgmøde på Mors flyttede mange stemmer

Hvis eleverne på VUC Thy-Mors, EUC Nordvest og Morsø Gymnasium skal bestemme, så får Danmark på tirsdag sin første kvindelige statsminister med støtte fra Kristendemokraterne.

600 elever var vidner til et spændende valgmøde i gymnasiets hal hvor uddannelsespolitikken var i centrum. Både før og efter mødet blev der lavet et prøvevalg.

Ved det første prøvevalg inden mødet fik VK samt Dansk Folkeparti 56,8 procent af stemmene. Den helt store vinder ved afstemningen efter mødet var Enhedslisten som gik fra 1,6% til 10,4% også Kristendemokraterne havde grund til at juble. Ved første prøvevalg fik de 0% af de afgivne stemmer og efterfølgende 4,8%.

Efter prøvevalg nummer to fik oppositionen samlet 50,1% af stemmerne mod 47,4% til Foghs støtter.


Seneste nyt

fra Nordjylland