Venstre dumper budgetforslag

Folkeskolen beskæres for meget, mener partiets medlem af Skoleudvalget

-Det er næsten som hvis man derhjemme prioriterede at bygge en carport i stedet for at købe tøj til børnene, siger Mads Sølver Pedersen (V), der er Venstres medlem i Skole- og Kulturudvalget i Aalborg Kommune.
Når Aalborg Kommune i budgettet for 2008 vælger at prioritere ny svømmehal ved Gigantium, veje ved City Syd og projektet Nordkraft over kommunens folkeskoler er det med risikoen for at miste et bredt forlig omkring budgettet.
- Det er ikke spiseligt i sin nuværende form, lyder det fra Venstre, der ikke er klar til at stemme for det nuværende budgetforslag.
Venstre skal diskutere det fremlagte budget på et gruppemøde den 20. september forud for førstebehandlingen af budgettet en uge senere.
- Den 27. kan godt gå hen og blive en rigtig lang dag, for der skal forhandles markante ændringer igennem hvis vi skal være med, konstaterer Mads Sølver Pedersen.


Seneste nyt

fra Nordjylland