Vold mod politiet i Hobro

En 45-årig beruset mand var så utilfreds med politiets arbejde, at han sparkede en betjent i hovedet.

Episoden fandt sted, da politiet kom ud til et husspektakel i Vebbestrup kort før midnat natten til torsdag.

Den 45-årige mand brød sig bestemt ikke om politiets indblanding. Han sparkede ud efter betjentene og ramte den ene i ansigtet og på hånden. Manden var tydeligt påvirket af alkohol, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Hobro.

Han er sigtet for vold mod politiet og bliver fremstillet i grundlovsforhør i Aalborg torsdag middag.


Seneste nyt

fra Nordjylland