Ytterell tager to år mere i Frederikshavn

DM-sølvvinderne fra Frederikshavn White Hawks har forlænget kontrakten med den talentfulde svensker Alexander Ytterell med yderligere to år.

Siden DM-guldmedaljerne glippede for halvanden uge siden har Frederikshavn White Hawks sagt farvel til de tre profiler Morten Lie, Robin Bergmann og Bryan Hogan, som alle vil prøve lykkens i udenlandske klubber.

Den 21-årige svensker Alexander Ytterell bliver i Frederikshavn de kommende to sæsoner. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.

 

Den offensive back scorede seks mål og lavede 28 assister i sin første sæson i Frederikshavn.

- Han var med i meget over- og undertalsspil, og hans unge alder til trods, spillede han på et niveau, der virkede meget rutineret. Derudover er Alexanders smittende humør i omklædningsrummet guld værd for et hold, hvor også sammenhold er en vigtig del af hverdagen, når man er samlet hver eneste dag, skriver klubben i pressemeddelelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland