Foto: Ed Jones, Scanpix

Nordjysk badminton-duo i OL-finalen

For første gang i historien er en dansk damedouble i badminton i finalen ved OL.

Den nordjyske damedouble Kamilla Rytter Juhl og Christinna Petersen spillede sig tirsdag eftermiddag i OL-finalen i badminton.

Duoen sikrede sig ved stillingen 20-15 i tredje sæt fem matchbolde, men skulle bruge dem alle da det kinesiske par, der er nummer to på verdensranglisten, i den grad havde marginalerne på deres side. Lige indtil det var slut.

For første gang i historien er en dansk damedouble derfor i OL-finalen. Her venter Misaki Matsutomo og Ayaka Takahashi fra Japan på torsdag. Finalen spilles torsdag omkring middag.

Semifinalen i tal

Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl mod Yuanting Tang og Yang Yu
1. sæt: 21 - 16
2. sæt: 14 - 21
3. sæt: 21 - 19