OL: Fie Udby roede sig i kvartfinalen

Hobro-roeren Fie Udby Erichsen fik en fin start på OL i Rio og sikrede sig med en andenplads i det indledende heat en plads i kvartfinalen.

Fie Udby Erichsen er klar til kvartfinalen i singlesculler-konkurrencen ved OL i Rio. Den nordjyske roer blev nummer to i lørdagens indledende heat, og dermed er hun videre til næste runde.

Fie Udby lagde stærkt ud og tog spidsen fra start i sit indledende heat. Den 31-årige Hobro-roer, som har døjet med skader i det seneste år, satte efterfølgende kadencen en smule ned og forsøgte at ro en sikker top tre-placering hjem.

Vindforholdene på det olympiske rostadion var ekstremt udfordrende, og det mærkede blandt andre den førende roer, amerikanske Genevra Stone undervejs i heatet, som havde deltagelse af seks roere. Amerikaneren formåede trods udfordringerne at holde kursen og hun sikrede sig heatsejren lige for næsen af Fie Udby Erichsen.

Den nordjyske roer diskede op med et kontrolleret løb, selvom vejrforholdene var svære, og andenpladsen i det indledende heat sikrer hende en billet til kvartfinalen, som afvikles på tirsdag.

Kom endnu tættere på OL. Tag med TV2 Nord til Rio ved at tilføje os på Snapchat. Vores brugernavn er "tv2nord"


OL på TV2 Nord

håndbold

Nordjysk minister får OL fra første parket: - Jeg glæder mig til hvert eneste sekund

Saugstrup OL 1

SMS-dagbog fra Tokyo: Magnus Saugstrup lader op til OL-semifinale

20210728-163122-B-1920x1280we

play Fejring i Hobro: OL-rytter er hjemme igen

Karoline Sørensen, Thisted Svømmeklub

play Så skal den sidste nordjyske OL-deltager i aktion: Kan du gætte, hvem det er?

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland