Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Emil og Lisa Marie købte et hus, og så gik alt galt

Foto: Michael Guldbrandt Brønnum

Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard med døtrene Molly og Vilda.

Med galgenhumor og gåpåmod tager Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard enhver tænkelig udfordring op i missionen om at renovere hus.

Se første afsnit af "Kondrup Ka' Os" nederst i denne artikel, og stream alle afsnit ved at klikke her. Serien vises søndage klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

 ”Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.”

Sådan lyder en kendt formulering, der går under navnet Murphys Lov. Faktisk dækker Murphys love over en hel perlerække af gruopvækkende forudsigelser.

Nogle af dem er som følger:

Ingenting er så let, som det ser ud til.

Alt tager længere tid, end du tror.

Hvis der er et tidspunkt, hvor det vil være specielt dumt, at noget går galt, så vil det ske på det tidspunkt.

Hvis alt ser ud til at gå godt – så har man tydeligvis overset noget.

I en ny serie på TV2 Nord følger vi parret Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard samt deres børn, når de renoverer hus i Skørping. Husprojektet skal dog vise sig at blive et skoleeksempel på Murphys love.

For alt, hvad der kan gå galt, går vitterligt galt… Men lad os lige tage den fra begyndelsen.

Drømmen om en almindelig hverdag

I 2021 besluttede Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard sig for at købe hus i Skørping. 

Med et budget på to millioner kroner var udbuddet ikke stort, og parret endte med at købe et hus fra 1969 til 1,7 millioner kroner og planer om at renovere.

Huset er 126 kvadratmeter, hvoraf de 20 er disponible. Foto: Emil Kondrup

Svaret var beskedent, da TV2 Nord i begyndelsen af renoveringsprojektet spurgte ind til, hvad drømmen var.

- Drømmen er, at vi kommer i mål, og at vi bor i et dejligt, lille hyggeligt hus, hvor det hele kan løbe fornuftigt rundt, sagde Emil Kondrup.

Intet fancy.

Bare et lille hus, hvor hverdagen løber rundt.

OM HUSET

  • Beliggende i Skørping

  • Fire værelser

  • Bygget i 1969

  • 106 kvadratmeter + 20 disponible kvadratmeter

Det burde da kunne lade sig gøre… ikk’? Men med artiklens intro om Murphys Love i frisk erindring har den kvikke læser måske allerede regnet ud, at så let går det ikke. Langt fra.

Har aldrig fået en flis i fingeren

Lad os først se nærmere på et oplagt spørgsmål: Hvad er parrets forudsætninger egentlig for at kunne renovere et hus?

Emil og Lisa Marie står over for en stor opgave, da de selv skal renovere huset i Skørping.

- Til min fars 40-års fødselsdag gav jeg ham en boomerang formet som en flagermus. Den brugte jeg alle årene i sløjd i folkeskolen på at lave, siger Emil Kondrup.

Læs lige citatet igen. Emil brugte alle årene i sløjd i folkeskolen på at lave en boomerang.

Mens de andre elever ved skoleårets udgang tog deres hjemmelavede, loddekolbe-indbrændte askebægere og fuglehuse med hjem, fik Emil Kondrups boomerang lov til at spendere sommerferien i sløjdlokalet.

- Sådan noget som at have hård hud på fingrene og at få en flis i, har jeg aldrig prøvet før, siger han.

Emil Kondrup viser rundt i stuen.

Det var da heller ikke med parrets gode vilje, at de endte med at stå med store dele af renoveringen selv.

Det var tværtimod pludselig en nødvendighed, fordi Emil blev afskediget fra sit job som journalist, kort efter underskriften på købsaftalen var sat.

For som Murphys lov fastslår: Hvis der er et tidspunkt, hvor det vil være specielt dumt, at noget går galt, så vil det ske på det tidspunkt.

Mens parret renoverer, står alle deres møbler til opbevaring i et depotrum.

Lisa Marie Kongsgaard, der også er journalist, hjemmepassede på det tidspunkt datteren Molly. Så kassen var slunken, og for at få enderne til bare nogenlunde at mødes, flyttede familien hjem til Lisa Maries forældre, mens de renoverede det 126 kvadratmeter store hus.

Og det var ikke bare lige småting, der skulle ordnes. Gulve, lofter, vægge, køkken, badeværelse - alt skulle renoveres.

Tidsplanen skrider

- Det skal bare lige shines op, og så bliver det skidegodt engang, siger Lisa Marie Kongsgaard til Emil Kondrup i første afsnit af serien ”Kondrup Ka’ Os”.

Hun er gennem husprojektet optimisten, som tror på, at planen holder. Første bud på en indflytningsdato er i sommeren 2022, men tidsplanen skrider konstant.

For som Murphys love også nævner: Alt tager længere tid, end du tror. Og ingenting er så let, som det ser ud til.

Den endelige og urokkelige deadline er i november, for en glædelig overraskelse har meldt sig på banen: Lisa Marie er gravid med parrets tredje barn, og hun har termin i netop november.

- Vi er rigtig, rigtig klar til, at huset bliver færdigt. Så snart bad og køkken er klar, tror jeg, vi rykker ind, sagde Lisa Marie Kongsgaard i denne artikel fra juni 2022.

Mus, bier og en indlæggelse

De to førstegangskøbere må dog gang på gang konstatere, at hvis alt ser ud til at gå godt – så har man tydeligvis overset noget.

Der kunne jo for eksempel være mus på loftet. Eller bier i træværket på skuret. Eller stigende materialepriser. Eller en rente, der med faretruende hast bliver højere og højere.

Er man i det morbide hjørne, kunne man også lege med tanken om, at Emil pludselig må indlægges akut på sygehuset for at få foretaget en operation, der gør ham uarbejdsdygtig i seks uger.

Og som kirsebærret på toppen kunne man så tilføje en lillebitte, om end ret afgørende detalje om, at parret til sidst ikke engang ved, om de har råd til at bo i det hus, de har brugt al deres tid og energi på at renovere i et halvt år, fordi priserne er stukket af.

Det lyder jo næsten som den perfekte kombination til at bekræfte loven over dem alle: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.

Lige nu kan du komme med på rejsen, som det elskelige par inviterer seerne med på, i serien ”Kondrup Ka’ Os”. Første afsnit finder du lige herunder, og resten kan du streame her.

Vores hus er en minizoo - Kondrup Ka' Os' (S1:E1)

Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.


Bekymrede politikere: - Det er arbejdspladser, der er på spil

CO2-afgiften, der fra næste år gør det dyrere for fiskere at tanke brændstof på deres fiskekuttere, møder bekymring i både kommunalbestyrelse og på Christiansborg.

På Hanstholm Havn har den kommende CO2-afgift, som vil gøre det dyrere at købe brændstof til fiskekuttere givet rynker i panden hos flere fiskere.

Afgiften er også noget, der bekymrer Kristian Tilsted (V), der sidder i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune. 

- Det er arbejdspladser, der er på spil, når man ligger afgifter på helt ude på primærerhvervene, siger han. 

- Det rammer de kommuner, der ligger herude i udkanten hårdere end de andre kommuner i landet, siger han. 

Han tror, at det vil komme til at koste arbejdspladser. Men han har dog også en tro, at man kan finde løsninger, som kan afbøde de udfordringer, som han forudser. 

- Jeg tror på, at vi har nogle gode løsninger, der kommer til at folde sig ud her lidt senere på året, siger han. 

En anden der er bekymret for, hvad afgifterne kan få af betydning er folketingsmedlemmet Kristian Bøgsted (Æ).  

- Det er område, hvor man har store indtægter og mange arbejdspladser på havnen. Hvor er det, de skal gå hen og få arbejde bagefter? Så kan det være, de får arbejde langt væk fra Thisted Kommune. Det er affolkning af landdistrikterne, siger han til TV MIDTVEST. 

Minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Jacob Jensen (V), har ikke ønsket at stille op til interview, men han har sendt en skriftlig udtalelse til TV MIDTVEST. 

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår". 


Foto: Nordjyllands Beredskab

Det er ikke lykkedes at rekruttere instruktører til brandskolen i Hvims, og derfor lukker den til sommer.

Opdatering: Det er den civile del af brandskolen, der lukker, mens den militære del stadig består.

Næste sommer er der ikke længere noget, der hedder Brandskolen i Hvims, og det ærgrer Diana Sørensen, der er direktør ved Nordjyllands Beredskab.

- Det er en rigtig ærgerlig situation, men vi har ikke set anden udvej, siger hun til TV2 Nord.

Om beslutningen fortæller hun, at det er problemer med rekruttering af relevant arbejdskraft, der betyder, at skolen bliver nødt til at lukke.

Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det

Diana Sørensen, Direktør, Nordjyllands Beredskab

- Brandskolen i Hvims står overfor et generationsskifte, da to nøglemedarbejdere er på vej på pension, men i det skifte, har det desværre ikke været muligt at finde erstatninger med de rette kompetencer, siger Diana Sørensen.

Derfor har hun indstillet til bestyrelsen, at det bedste er at lukke skolen.

Det bekræfter Hans Ejner Bertelsen (V), der er formand for bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab.

- Der er nogle rekrutteringsproblemer, der gør, at vi er blevet enige om, at vi ikke kan køre videre med det, og at vi skal finde nogle alternative løsninger til det, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen, der også er borgmester i Morsø Kommune.

Niche-kompetencer forsvinder

På brandskolen i Hvims tilbyder de nogle særlige kurser, der er henvendt til skibspersonale. Og det er netop instruktører til disse maritime kurser, der altså ikke hænger på træerne.

- Vi har i rigtig mange år haft en enorm stolthed i at kunne udbyde og undervise i de her maritime kurser, og vi er rigtig ærgerlige over, at vi ikke kan videreføre det, siger Diana Sørensen.

Hun fortæller, at uddannelsesinstitutionen Martec og Flådestationen i Frederikshavn er de primære aftagere af kurserne, og at det dermed også er dem, der bliver hårdest ramt af lukningen.

- Vi er i en dialog, hvor vi prøver at finde en løsning, så de også kan tage de her kurser i fremtiden, men det bliver desværre ikke hos os i Frederikshavn, siger Diana Sørensen.

Noget lukker, andet flytter

Den maritime brandslukningsdel lukker ned, men planen er, at den regulære brandskoledel bliver omplaceret andre steder, hvor Nordjyllands Beredskab allerede har aktiviteter. For eksempel på Rørdalsvej i Aalborg eller på Brandstationen i Frederikshavn.

- Vi skal selvfølgelig fortsat uddanne og sikre, at de har den uddannelse, der gør, at de også sikkerhedsmæssigt kan klare opgaven, lyder det fra Hans Ejner Bertelsen.

Bestyrelsesformanden hos Nordjyllands Beredskab håber, at denne beslutning skaber noget bedre i fremtiden.

- Det er altid ærgerligt, når man skal lukke noget i Nordjylland, man har haft i mange år, der har fungeret godt, men omvendt må vi også erkende, at der engang imellem er ting, der skal forandres.

- Oftest bliver det også til det bedre, når man kigger på det, og det håber vi også på her, slutter Hans Ejner Bertelsen.

Der er en del planlagt aktivitet på brandskolen i Hvims i foråret, men i slutningen af juni er den sidste ildebrand slukket på brandskolen i Hvims.


Ny afgift er ’dræbende for dansk fiskeri’: - Der er taget kvælertag på det her fag

Selvom der er afsat et trecifret millionbeløb til omstillingen, er de langt fra rolige i Hanstholm.

Fra 1. januar bliver det dyrere at være fisker. Der træder en ny CO2-afgift i kraft, som betyder, at brændstoffet til kutterne frem mod 2025 kommer til at stige med 2,25 kroner.

Priserne er i forvejen høje på grund af krigen i Ukraine - og med afgiften nærmer det sig syv kroner pr. liter. For bare få år siden var prisen nede på to-tre kroner.

Og det skaber dyb bekymring på havnen i Hanstholm.

- Det her får stor betydning for os. Vi bruger en million liter diesel om året. Og to kroner oveni pr. liter diesel, det bliver også til penge. Worst case er, at vi må lukke og slukke. Det her er opskriften på katastrofe, siger Christopher Ditlevsen, der er fisker i Hanstholm.

- Vi kan ikke omstille os til noget andet

Og én ting er prisen. Noget andet er, at fiskerne slet ikke mener, det giver mening at have en afgift, når der reelt ikke er noget grønt alternativ til dieselmotoren.

- Jeg synes, CO2-afgiften i sig selv, den er fin nok, det er fair - hvis der var et alternativ. Vi kan ikke omstille os til noget andet, vi kan ikke have solceller eller batterier eller tage en forlængerledning med. Vi har kun diesel at gøre med, siger Christopher Ditlevsen.

På auktionshuset er de selvsagt afhængige af, at der kommer fisk ind - og på den front er der dårlige udsigter, mener auktionsmester Jesper Kongsted.

- Det her er direkte dræbende for dansk fiskeri, for Hanstholm Havn, Thyborøn Havn og Hirtshals Havn. Der er taget kvælertag på det her fag, big time.

- Dansk fiskeri er minimeret. Og med de her afgifter kan det være, vi bliver fuldstændigt udryddet, siger Jesper Kongsted.

På fiskeauktionen mærker de allerede, at de udenlandske fiskere er begyndt at søge andre steder hen for at undgå afgifterne. Det mærker Morten Mortensen, der er en af dem, der opkøber mange fisk i Hanstholm.

- I løbet af min 35-40-årige karriere er der bygget et rigtigt stort netværk op med fiskere fra Frankrig, Sverige, Norge og Tyskland. Og de vælger os fra nu, på grund af CO2-afgiften.

Afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform fra 2022, som regeringen, De Konservative, Radikale Venstre og SF står bag. I aftalen er der også sat 350 millioner kroner af til at kompensere fiskeriet for omstillingen.

Svar fra ministeren

Jacob Jensen, der er minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke ønsket at stille op til interview i dag, men oplyser følgende i et skriftligt svar:

"Jeg lytter til fiskernes frustration og tager det meget alvorligt. Jeg ønsker at sikre langsigtede og stabile rammer for fiskeriet, så vi kan udvikle erhvervet i en bæredygtig retning, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk. Derfor ser jeg også frem til, at vi snart skal i gang med forhandlingerne om fremtidens fiskeri, hvor udmøntningen af midlerne afsat til fiskerierhvervet i Aftale om Grøn Skattereform for industri mv. netop indgår.”