Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Emil og Lisa Marie købte et hus, og så gik alt galt

Foto: Michael Guldbrandt Brønnum

Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard med døtrene Molly og Vilda.

Med galgenhumor og gåpåmod tager Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard enhver tænkelig udfordring op i missionen om at renovere hus.

Se første afsnit af "Kondrup Ka' Os" nederst i denne artikel, og stream alle afsnit ved at klikke her. Serien vises søndage klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

 ”Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.”

Sådan lyder en kendt formulering, der går under navnet Murphys Lov. Faktisk dækker Murphys love over en hel perlerække af gruopvækkende forudsigelser.

Nogle af dem er som følger:

Ingenting er så let, som det ser ud til.

Alt tager længere tid, end du tror.

Hvis der er et tidspunkt, hvor det vil være specielt dumt, at noget går galt, så vil det ske på det tidspunkt.

Hvis alt ser ud til at gå godt – så har man tydeligvis overset noget.

I en ny serie på TV2 Nord følger vi parret Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard samt deres børn, når de renoverer hus i Skørping. Husprojektet skal dog vise sig at blive et skoleeksempel på Murphys love.

For alt, hvad der kan gå galt, går vitterligt galt… Men lad os lige tage den fra begyndelsen.

Drømmen om en almindelig hverdag

I 2021 besluttede Emil Kondrup og Lisa Marie Kongsgaard sig for at købe hus i Skørping. 

Med et budget på to millioner kroner var udbuddet ikke stort, og parret endte med at købe et hus fra 1969 til 1,7 millioner kroner og planer om at renovere.

Huset er 126 kvadratmeter, hvoraf de 20 er disponible. Foto: Emil Kondrup

Svaret var beskedent, da TV2 Nord i begyndelsen af renoveringsprojektet spurgte ind til, hvad drømmen var.

- Drømmen er, at vi kommer i mål, og at vi bor i et dejligt, lille hyggeligt hus, hvor det hele kan løbe fornuftigt rundt, sagde Emil Kondrup.

Intet fancy.

Bare et lille hus, hvor hverdagen løber rundt.

OM HUSET

  • Beliggende i Skørping

  • Fire værelser

  • Bygget i 1969

  • 106 kvadratmeter + 20 disponible kvadratmeter

Det burde da kunne lade sig gøre… ikk’? Men med artiklens intro om Murphys Love i frisk erindring har den kvikke læser måske allerede regnet ud, at så let går det ikke. Langt fra.

Har aldrig fået en flis i fingeren

Lad os først se nærmere på et oplagt spørgsmål: Hvad er parrets forudsætninger egentlig for at kunne renovere et hus?

Emil og Lisa Marie står over for en stor opgave, da de selv skal renovere huset i Skørping.

- Til min fars 40-års fødselsdag gav jeg ham en boomerang formet som en flagermus. Den brugte jeg alle årene i sløjd i folkeskolen på at lave, siger Emil Kondrup.

Læs lige citatet igen. Emil brugte alle årene i sløjd i folkeskolen på at lave en boomerang.

Mens de andre elever ved skoleårets udgang tog deres hjemmelavede, loddekolbe-indbrændte askebægere og fuglehuse med hjem, fik Emil Kondrups boomerang lov til at spendere sommerferien i sløjdlokalet.

- Sådan noget som at have hård hud på fingrene og at få en flis i, har jeg aldrig prøvet før, siger han.

Emil Kondrup viser rundt i stuen.

Det var da heller ikke med parrets gode vilje, at de endte med at stå med store dele af renoveringen selv.

Det var tværtimod pludselig en nødvendighed, fordi Emil blev afskediget fra sit job som journalist, kort efter underskriften på købsaftalen var sat.

For som Murphys lov fastslår: Hvis der er et tidspunkt, hvor det vil være specielt dumt, at noget går galt, så vil det ske på det tidspunkt.

Mens parret renoverer, står alle deres møbler til opbevaring i et depotrum.

Lisa Marie Kongsgaard, der også er journalist, hjemmepassede på det tidspunkt datteren Molly. Så kassen var slunken, og for at få enderne til bare nogenlunde at mødes, flyttede familien hjem til Lisa Maries forældre, mens de renoverede det 126 kvadratmeter store hus.

Og det var ikke bare lige småting, der skulle ordnes. Gulve, lofter, vægge, køkken, badeværelse - alt skulle renoveres.

Tidsplanen skrider

- Det skal bare lige shines op, og så bliver det skidegodt engang, siger Lisa Marie Kongsgaard til Emil Kondrup i første afsnit af serien ”Kondrup Ka’ Os”.

Hun er gennem husprojektet optimisten, som tror på, at planen holder. Første bud på en indflytningsdato er i sommeren 2022, men tidsplanen skrider konstant.

For som Murphys love også nævner: Alt tager længere tid, end du tror. Og ingenting er så let, som det ser ud til.

Den endelige og urokkelige deadline er i november, for en glædelig overraskelse har meldt sig på banen: Lisa Marie er gravid med parrets tredje barn, og hun har termin i netop november.

- Vi er rigtig, rigtig klar til, at huset bliver færdigt. Så snart bad og køkken er klar, tror jeg, vi rykker ind, sagde Lisa Marie Kongsgaard i denne artikel fra juni 2022.

Mus, bier og en indlæggelse

De to førstegangskøbere må dog gang på gang konstatere, at hvis alt ser ud til at gå godt – så har man tydeligvis overset noget.

Der kunne jo for eksempel være mus på loftet. Eller bier i træværket på skuret. Eller stigende materialepriser. Eller en rente, der med faretruende hast bliver højere og højere.

Er man i det morbide hjørne, kunne man også lege med tanken om, at Emil pludselig må indlægges akut på sygehuset for at få foretaget en operation, der gør ham uarbejdsdygtig i seks uger.

Og som kirsebærret på toppen kunne man så tilføje en lillebitte, om end ret afgørende detalje om, at parret til sidst ikke engang ved, om de har råd til at bo i det hus, de har brugt al deres tid og energi på at renovere i et halvt år, fordi priserne er stukket af.

Det lyder jo næsten som den perfekte kombination til at bekræfte loven over dem alle: Alt, hvad der kan gå galt, vil gå galt.

Lige nu kan du komme med på rejsen, som det elskelige par inviterer seerne med på, i serien ”Kondrup Ka’ Os”. Første afsnit finder du lige herunder, og resten kan du streame her.

Vores hus er en minizoo - Kondrup Ka' Os' (S1:E1)

- Vi skriver Danmarkshistorie: Endelig klar til at bruge hundredevis af millioner

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg får nyt vartegn, der skal gøre byen lige så berømt som snapsen.

Om to år skal det hele være klar.

Kunsthal Spritten og det 30 meter høje kunstværk Cloud City Aalborg. Målet er at Nordjyllands største by får et kulturtilbud i verdensklasse. Det er ikke ambitioner der mangler, når de to chefer for Kunsthal Spritten fortæller om fremtiden.

- Det er Danmark, der får en ny kunsthal. Det er sådan set også Nordeuropa, der gør det, fordi med sådan et stort kunstværk, vi kobler til bygningen, så kigger vi ind i et helt vildt ambitionsniveau. Et vi alle sammen kan glæde os til, om vi bor i Aalborg eller et andet sted i Nordeuropa, siger Signe Cecilie Nørgaard Jochumsen, der er en af de to chefer for Kunsthal Spritten.

Specielt når talen falder på den argentinske kunstner Tomás Saraceno, der skal lave det 30 meter høje kunstværk uden for Kunsthal Spritten, drømmer Aalborg stort.

Så vildt bliver det nye kunstværk.

Chefer bliver holdt langt væk fra tidsplanen

Projektet Kunsthal Spritten og Cloud City Aalborg skal stå færdig i løbet af 24 måneder, men:

Den præcise dato for indvielsen er ikke fastlagt.

Otte fonde og Aalborg Kommune betaler for projektet til 350 millioner kroner. Fondene står for 295 millioner, mens Aalborg Kommune betaler 55 millioner og står for driften, indtil åbningen.

De to chefer i Kunsthal Spritten er kunsthistorikere, men de tør godt love, at byggeriet er klar om to år.

Bare rolig. Det er ikke kunsthistorikere, der skal stå for håndværksarbejdet.

Bilbao-effekten kan give milliarder

I Aalborg drømmer de om den såkaldte Bibao-effekt. I 1997 fik den nordspanske by et Guggenheim-museum. Det fik i løbet af 10 år investeringer i kunst og byudvikling til at eksplodere, så Bilbao i dag tiltrækker turister fra hele verden i tusindvis. Og indtægter for milliarder.

Dagen i dag, hvor projektet blev endeligt sat i gang, er Aalborg første skridt på vej mod mere international anerkendelse og altså drømmen om en nordjysk pendant til den nordspanske opblomstring.

- Det er bestemt ikke hver dag, og vi skriver Danmarkshistorie, påpeger Bibi Henriksen Saugman, der er den anden af de to chefer på Kunsthal Spritten.

10 år undervejs

Ideen med Kunsthal Spritten og Clous City Aalborg blev født for 10 år siden af erhvervsmanden Martin Nielsen. Siden har det været igennem et tumultarisk forløb, der blandt andet omhandlede ballade om udbygningsaftaler og stor intern palaver mellem entreprenører og kommune.

Det var i 2014 Martin Nielsen første gang luftede sine planer om at omdanne den gamle spritfabrik til en ny eksklusiv bydel. Trods de mange bump tør alle godt melde ud, at om to år er de klar.

Bygger videre på arbejdet fra fortidens pionerer.

Kunsthal Spritten fortæller, at de stadig holder arrangementer i de par år, som renoveringen og byggeriet tager. Derfor bliver der rig mulighed for nordjyderne til at besøge stedet, mens det bliver lavet om.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Han skal være afdelingsleder i European Energy.

2025 bliver et overordentligt travlt år for Kristian Tilsted.

Han har netop scoret et nyt job som afdelingsleder i European Energy, hvor han nu er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af selskabets solcelleparker. Ikke nok med det skal han også forsøge at bevare borgmesterposten på Venstre-hænder ved kommunalvalget, som løber af stablen 18. november.

I august blev han nemlig udpeget som Venstres borgmesterkandidat, efter den siddende borgmester Niels Jørgen Pedersen (V) havde besluttet, at han ikke ville genopstille.

Kristian Tilsted lader TV2 Nord vide, at det nye job ikke rokker ved hans ambitioner.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg går til valg på, at vi beholder borgmesterposten, så det er helt klart målet. Lykkes det, har vi en ny situation, men det er jo kalkuleret i forhold til min ansættelse, så det har jeg selvfølgelig talt med min nye arbejdsgiver om, siger Kristian Tilsted.

Har lavet aftale med hustru

Ved siden af jobbet som afdelingsleder skal der dermed føres valgkamp til næste år. Folk skal dog ikke være nervøs for, at han går på kompromis med den del.

- Der skal være tid til at føre valgkamp. Jobbet er fleksibelt, og jeg kan også arbejde hjemmefra. Det hele er et spørgsmål om prioritere sin tid. Jeg har en aftale med min hustru om, at der kan afsættes tid til det hele. Det går selvfølgelig lidt ud over familielivet, men vi har heldigvis voksne børn, så de kan passe sig selv, siger borgmesterkandidaten.

Kristian Tilsted har siddet i kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune i 10 år og er i dag medlem af Erhverv-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalget.

Han blev tidligere på året fritstillet fra det direktørjob, han havde i Netselskabet Elværk. Ifølge eget udsagn på grund af omstruktureringer.

Den nye arbejdsplads ligger i Nykøbing Mors. European Energy er en international organisation med 850 ansatte fra 43 nationaliteter.

Han får arbejdsplads i Nykøbing Mors og bliver chef for samlet 14 medarbejdere. Det nye job glæder ham.


Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.