Kommune skal finde besparelser på op til 40 millioner kroner

Rebild Kommune står til at skulle spare mellem 30 og 40 millioner kroner for at få næste års budget til at hænge sammen.

- Det her bliver svært. Rigtig svært.

Sådan lyder meldingen fra politikerne i Rebild Kommune i forhold til at få kommunens budget for 2023 til at hænge sammen.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik for knap to uger siden en aftale, der udstikker de overordnede rammer for kommunernes økonomi næste år. Byrådet i Rebild Kommune har forsøgt at få et overblik over, hvad aftalen betyder for næste års budget, og indtil videre er det ikke behagelig læsning.

Som aftalen ser ud, står kommunen aktuelt til at skulle spare mellem 30 og 40 millioner kroner næste år. Samme beløb skal findes de følgende år.

- Vi står over for nogle meget, meget svære og benhårde prioriteringer i forhandlingerne. Men jeg er sikker på, at byrådet vil udvise både sammenhold og ansvarlighed og gå konstruktivt ind i forhandlingerne for at arbejde hen mod et budget, der er i balance og et budget med investeringer, der fremtidssikrer kommunen, siger Rebild Kommunes borgmester Jesper Greth (V).

Borgmesteren mener ikke, at der kan findes så store besparelser uden, at borgerne i kommunen kommer til at mærke det.

- Med de besparelser, som økonomiaftalen for de kommende års budgetter tvinger os til at finde, er det helt uundgåeligt, at nogle borgere vil komme til at opleve omlægninger og reduktioner i den kommunale service, siger han.

Corona og krig medfører sparekrav

Det er særligt eftervirkningerne fra coronakrisen samt krigen i Ukraine, der presser kommunernes økonomi.

- Regeringen har prioriteret tiltag, der skal gøre os uafhængige af russisk gas, og har desuden gennemført en markant forøgelse af forsvarsbudgettet. Det medfører, at den aftale om kommunernes økonomi, som KL og regeringen har indgået, er så stram at kommunerne skal finde store besparelser, siger Jesper Greth.

Det er både på anlægs- og driftsbudgettet, kommunen skal spare. Anlægsbudgettet dækker udgifter til nybyggeri, vedligehold, veje og lignende, mens driftsbudgettet primært dækker de tilbud og opgaver, som kommunen løser.

- Anlægsloftet betyder, at vi ikke kan bygge alt det, vi ønsker - heller ikke selvom pengene er der. For eksempel er vores anlægsloft i år på 80 millioner kroner, og det koster 20 til 30 millioner kroner at bygge en ny daginstitution, som vi aktuelt har behov for tre af i henholdsvis Nørager, Skørping og Støvring, siger Jesper Greth.

Den høje inflation, som blandt andet også kommer til udtryk i prisen på byggematerialer, kan blive en ekstra udfordring for kommunen.

- Det kan i yderste konsekvens betyde, at anlægsarbejder, der allerede er budgetterede, måske bliver udskudt til senere, når priserne bliver mere gunstige. Det kan også betyde, at vi må omprioritere pengene til nye, mere presserende opgaver, siger Jesper Greth.

Det indledende arbejde med budgettet er begyndt. Byrådet ventes at vedtage det endelige budget 13. oktober.


Seneste nyt

fra Nordjylland