Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske droner har succes i Ukraine

Foto: Privatfoto

Støvring-firmaet Sky-Watch sendte i løbet af foråret og sommeren flere droner til forsvaret i Ukraine.

Hos Sky-Watch i Støvring produceres der droner. Droner som kan bruges i krig, men som på grund af mange års fred i det meste af vesten primært har ligget klar til krig. I foråret tikkede så en særlig ordre ind: Sky-Watchs droner skulle i krig i Ukraine.

Det er på den værst tænkelige baggrund, at vi har fået øget aktivitetsniveau, men når det nu skal være, så kan jeg ikke forestille mig en mere værdig kamp at støtte, end det der foregår i Ukraine i øjeblikket

Martin Schousboe, CEO hos Sky-Watch

I løbet af foråret og sommeren blev et ukendt antal droner sendt til frontlinjen i Ukraine, og det var med spænding, for dronerne var ikke på forhånd testet i en krigssituation som den.

- Vores udstyr bliver omtalt som effektfuldt, og det løser den opgave, det er blevet leveret til. Det er selvfølgelig en faglig stolthed, siger Martin Schousboe, der er CEO hos Sky-Watch.

Det kan dronerne

Dronerne fra Sky-Watch ligner ikke de traditionelle firbenede droner - men en lille flyver.

Det er en fastvinget flyver med batteridrevet motor.

De kan flyve meget langt og højt - cirka 400 til 600 meter over jorden.

På grund af størrelsen, som er 160 centimeter i vingefang, kan den ikke ses, når den flyver højt.

Den er udstyret med et videokamera og kan flyve ind over frontlinjen og hente information om og overvåge fjenden.

Den flyver ved hjælp af en radioforbindelse og styres på en tablet.

Dronen er ikke et våben i sig selv, men kan bruges til at se, om man rammer et fjernt mål.

Hvad dronerne præcist er blevet brugt til, er en forsvarshemmelighed, men Martin Schousboe forklarer, at man med dronerne kan samle information og overvåge langt ind over fjendens linjer og på den måde spare både tid og liv.

Umuligt at teste

At udstyret ikke er testet fuldt ud, er der en god grund til. Som droneproducent i Danmark kan firmaet nemlig ikke teste udstyret her, men må i stedet teste det i udlandet. Sky-Watch har tidligere leveret udstyr til lande i Mellemøsten og Afrika, men ifølge Martin Schousboe har det ikke været højintensitets kampe som dem i Ukraine.

- Vi får heldigvis ikke testet udstyret så tit i krig, så det er jo rart at se, at de tests, vi har lavet, og de antagelser vi har gjort, har været fyldestgørende, siger Martin Schousboe.

Sky-Watchs droner i Ukraine ligner ikke de traditionelle firbenede droner, men mere et lille fly. Foto: Privatfoto

Derfor har Sky-Watch også selv fået andet end omsætning ud af at sende droner afsted til Ukraine. Nemlig erfaring og test af udstyret. Så selvom omstændighederne er tragiske, er det for Martin Schousboe godt at vide, at dronerne virker:

- Det er ligesom at være uddannet brandmand, man håber ikke, man får brug for det, men man vil gerne være sikker på, at udstyret virker.

Etiske grænser

Det høres tydeligt, at det er med stolthed, Martin Schousboe fortæller om leverancen til Ukraine.

-  Der er ingen tvivl om, at vi er stolte over, at vi kan være med til at gøre en forskel. For lidt mere end et halvt års tid siden, var der ingen, der havde regnet med, at vi skulle levere udstyr dertil.

Når det kommer til krig, er der dog også visse etiske overvejelser, der presser på. Martin Schousboe forklarer, at man må gøre op med sig selv, om det er foreneligt med egne værdier.

Martin Schousboe viste i marts virksomhedens droner frem.

Han oplever, at folk i Danmark altid har haft et specielt forhold til leverancer til krig, fordi vi har levet i fred, men at der er kommet en større forståelse for, at vi har brug for et stærkt forsvar, fordi krigen kommer tættere på.

Har I nogle etiske grænser for, hvad eller hvem I vil sælge til?

- Ja, jeg har nogle værdier for, hvad jeg vil være med til. Alt, hvad vi sælger, skal eksportgodkendes af den danske regering, så det er et i forvejen et reguleret områder, men der er noget, vi ikke vil røre ved, og det gør vi ikke.

20 % af virksomhedens 40 medarbejdere har selv været soldater og udsendte. 

- Det er på den værst tænkelige baggrund, at vi har fået øget aktivitetsniveau, men når det nu skal være, så kan jeg ikke forestille mig en mere værdig kamp at støtte, end det der foregår i Ukraine i øjeblikket.

Kommet for at blive

Siden krigen i Ukraine brød ud er der kommet gang i butikken i Støvring. 

- Vi kan se, at hele den vestlige verden har handlet i fred i mange år, så for os har det været én dialog med forsvaret i NATO-landene før 24. februar i år, og en anden dialog nu, siger Martin Schousboe og uddyber:

- At vores systemer virker, og at de virker rigtig godt, gør, at der er stor interesse for det, vi laver.

Han forklarer, at mange vestlige lande ikke har erfaring med droner i forsvaret, men han håber, at det nu skaber en synlighed omkring brugen af droner. Droneteknologien er ifølge ham kommet for at blive, og der vil komme flere og flere af dem, især nu hvor de er blevet billigere at anskaffe.

- Vi håber, vi kan skabe vækst til gavn for dansk forsvarsindustri. Når lagrene er fyldt op, vil de vestlige forsvar kigge mod ny teknologi. 


Statsministeren vil have hårdere lovgivning på sociale medier

Techgiganterne har et ansvar for, hvad der bliver bragt. De skal sørge for, at skadeligt indhold skærmes fra børn og unge, lyder det fra statsministeren.

Elevernes digitale dannelse er for alvor kommet på skoleskemaet, fordi det er vigtigt, at børn og unge lærer, hvordan og i hvilket omfang de bør færdes på nettet.

Ella fra 6.X på Jetsmarks Skole fortæller, at hun har haft Snapchat, siden hun var seks år gammel.

- Jeg sender 2-300 snaps om dagen. Måske endda lidt flere, siger Ella Renée Kjær Sørensen.

Dilemma, dilemma

Og netop 6. klasse på Jetsmarks Skole har fået besøg af Jammerbugt Ungdomsskole og kommunens SSP (SSP er et tværfagligt samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi), hvor de sammen skal tale om sociale mediers rolle, og hvordan man skal behandle hinanden i det virtuelle univers.

- I opdager, at der er oprettet en hadegruppe om en af jeres klassekammerater på Snapchat. Hvad gør I ved det?, er blot et af de dilemmaer, klassen bliver stillet.

Tag skeen i egen hånd

Og lige præcis det, at man selv som bruger på sociale medier, skal tage ansvar og beskytte sig selv og andre mod skadeligt indhold, er statsminister Mette Frederiksen helt enig i.

- Techgiganterne løfter ikke det ansvar, de skal løfte, men vi andre bliver alle sammen nødt til at snakke om, hvad det er for nogle regler, vi vil have om vores brug af telefoner. Jo mindre jo bedre, synes jeg, sagde Mette Frederiksen til Folketingets åbning.

TV2 Nord har undersøgt, hvilken effekt brugen af sociale medier har på børn og unge:

Iskolde pengemaskiner

Udbyderne af sociale medier har ifølge Mette Frederiksen et udgiveransvar, hvor de skal sørge for, at børn og unge ikke eksponeres for skadeligt indhold, og voksne, der ikke vil børn det godt, skal udelukkes fra sociale medier.

- De sociale medier er her kun for at tjene rigtig mange penge på os andre, lyder det fra statsministeren.

Mette Frederiksen mener derfor, at der skal lovgives mod skadeligt indhold.

- Jeg selv mener, at der skal være hårdere lovgivning. Der skal være et udgiveransvar, lyder det fra statsministeren.


Foto: TV2 Nord

I sommer blev det slået fast, at nogle nordjyske byer ville miste deres togstop.

Arden, Støvring og Skørping har siden sommer svævet i en usikkerhed om den fremtidige togtrafik gennem byerne. Tirsdag kan Region Nordjylland nu fortælle lidt mere om fremtidens togtrafik.

Helt sikkert bliver det, at Arden mister sit IC-stop i sydgående retning, fordi Regionsrådet har bestemt at stoppet skal ligge i Støvring eller Skørping i Rebild Kommune. IC-toget i sydgående retning stopper fortsat i Hobro og Aalborg.

- Vi har haft en længere dialog med Transportministeriet, i forhold til hvad der er muligt. Det har været vigtig for et flertal i Regionsrådet, at der er et stop i Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune, så vi kan forsøge at dække hele Himmerland ind. Det kunne heldigvis lade sig gøre, siger regionsrådsformand Mads Duedahl (V).

Men om det bliver Støvring eller Skørping, der får glæde af Ardens sløjfede stop, er en beslutning, som Rebild Kommune skal tage.

Selvom borgerne i Arden mister deres IC-stop i sydgående retning, mener Mads Duedahl at forhandlingerne med Transportministeriet har båret frugt, da man blandt andet bibeholder de to morgenafgange med lyntoget i byen.

Derudover får man også et regionalstop, da regionaltoget nu kører helt til Hobro.

- Når ministeriet fastslår, at der skal være færre stop på IC-linjen, så er det sandheden, at der er nogle, der vil få det sværere ved at komme sydpå, hvor det betyder, at de skal til Hobro for at skifte. Sådan er det flere andre steder, og det er jo noget, man har besluttet på Christiansborg, forklarer Mads Duedahl og tilføjer:

- Til gengæld bliver det lettere at komme nordpå, og mig bekendt er der tal, der viser, at der er flere fra Arden, der rejser nordpå end sydpå. Så alt i alt er der mange, der får gavn af det.

- Har fået det bedste udfald

Regionsrådsformanden slår fast, at man så vidt muligt er gået efter at skabe retfærdighed i den nordjyske togtrafik. Derfor har man også fået det bedste udfald ud fra omstændighederne.

Det nye regionalstop vil resultere i en merudgift for regionen på fire-fem millioner kroner, og derfor skal borgerne i Arden ikke bekymre sig om dårligere togtilbud.

- Vi blev nødt til at finde en løsning, når der skulle være færre IC-stop. Nu udvider vi jo vores regionalnet, så det betyder, at der stadig vil være timedrift i Arden, plus de to morgenafgange. Så de får sådan set samme tilbud som i dag.

Selvom nogle borgere i Arden vil være utilfredse, påpeger Mads Duedahl, at Mariagerfjord Kommune har fået flere nye stop, mens det er Rebild Kommune, som står til at miste et stop.

Er du tilfreds med den aftale i er nået frem til?

- Man ønsker jo det bedste for alle borgere, og man ønsker at gøre alle tilfredse. Desværre er politik oftest at, det kan man ikke. Ud fra de omstændigheder vi har, har vi prioriteret, sådan som jeg synes er bedst og mest retfærdigt. Så vi har jo mere nu end vi havde før mødet med Ministeren, og det er jo tilfredsstillende.


Ferien, der forsvandt: Lejede en campingvogn, men den var der ikke

Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix

En kvinde troede, hun skulle holde efterårsferie i Jesperhus, men der var tale om et svindelnummer.

Ferien blev ikke bare ødelagt. Den forsvandt helt og aldeles for en kvinde fra Holstebro-området, som ellers havde det hele på plads.

Hun havde lejet en campingvogn, som stod klar hos Jesperhus på Mors, og det var inklusiv adgang til Jesperhus Blomsterpark.

Prisen for hele herligheden var 6000 kroner for en uge.

Men det viste sig dog at være for godt til at være sandt. Da hun ankom til Jesperhus, var der ingen campingvogn.

Så ingen ferie. Og pengene var også væk.

- Der er tale om bedrageri, siger politikommissær Torben Ladefoged fra lokalpolitiet i Holstebro.

Hvordan kvinden er kommet i kontakt med den eller de personer, der har udlejet den fiktive campingvogn, vil politiet ikke oplyse.

Hun er ikke den eneste

Til gengæld er der noget, der tyder på, at kvinden ikke er den eneste, der er blevet snydt på denne måde, fortæller Torben Ladefoged. Igen uden at gå i detaljer, mens sagen efterforskes.

Der er dog et lys i mørket for den uheldige kvinde, som fik sin efterårsferie spoleret. Det er nemlig lykkedes for hende at få nogle af pengene tilbage - nærmere bestemt 2000 kroner.

- Måske er der nogen, der har fået dårlig samvittighed. Trods alt, lyder det fra politikommissær Torben Ladefoged.


Udeladt landsholdsprofil: - Jeg er ikke færdig!

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Nikolaj Jacobsen bruger udeladelsen af Henrik Møllgaard til at teste morgendagens profiler - og for at spare nutidens.

Aalborg Håndbold-profilen og den mangeårige landsholdskrumtap Henrik Møllgaard var i sommer med til at sikre det danske herrelandshold en OL-guldmedalje i Paris.

Men da landstræner Nikolaj Jacobsen mandag udtog første landsholdstrup efter OL-triumfen, var den garvede forsvarsspiller ikke en del af de udvalgte.

Og med den fremskredne håndboldalder på 39 år, er det måske nærliggende at tænke, at det snart ligner enden på en gloværdig landsholdskarriere.

Sådan ser den altid sympatiske Henrik Møllgaard dog ikke på situationen.

- Nej, det tror jeg ikke, svarer han indledende på spørgsmålet om, hvorvidt han har spillet sin sidste landskamp for Danmark.

- Den skarpe iagttager af dansk håndbold kan jo også se, at det har været proceduren i nogle år, at Nikolaj (Jacobsen, red.) bruger de her uger uden for slutrunderne til at se en masse spillere an. Det er både for at spare, men også for at have de næste i fødekæden klar.

Så vi ser dig tilbage i den rød-hvide?

- Det håber jeg, men det er jo aldrig garanteret, men jeg er i hvert fald ikke meldt ude hverken af landstræneren eller mig selv, siger Henrik Møllgaard.

Se interviewet med Henrik Møllgaard her:

For landsholdet fik den næsten to meter høje Henrik Møllgaard debut tilbage i 2006, og han har sidenhen vundet EM-bronze, VM-sølv, 2x EM-sølv, OL-sølv, 2x OL-guld og 3x VM-guld.

Ad to omgange har han været på kontrakt i en aalborgensisk håndboldklub. Første gang var fra 2009-2012, hvor han kom til AaB Håndbold, der senere blev Aalborg Håndbold, som han kom tilbage til i 2018.

Han - og resten af Aalborg Håndbold - skal desuden i aktion onsdag aften i Champions League, hvor polske Vive Kielce venter på udebane.


For fem år siden flyttede Kjeld et fyr på 700 tons

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Det er fem år siden Rubjerg Knude Fyr blev flyttet længere væk fra kystlinjen. Vi kigger tilbage på den historiske flytning.

Det var en storslået og ambitiøs redningsaktion, som i dag for fem år siden fandt sted mellem Løkken og Lønstrup.

Kystlinjen rykkende nemlig faretruende tættere og tættere på Rubjerg Knude Fyr, som ellers stod plantet samme sted i knap 120 år. Men hvis det stadig skulle blive stående, var det nødt til at blive rykket længere ind mod land.

Da fyret blev opført tilbage i år 1900 var der 200 meter ud til kysten.

- Nu er der to skridt og en spytklat, sagde Per Nielsen fra Vendsyssels Historiske Museum om den korte afstand for fem år siden.

Finansiering af flytningen

I 2018 stod Hjørring Kommune med en vigtig beslutning. Rubjerg Knude Fyr skulle enten flyttes eller rives ned. Men med 250.000 besøgende om året besluttede man, at fyret skulle bevares.

Da Folketinget vedtog Finansloven i 2018, blev der afsat fem millioner kroner til flytningen.

Derfor skulle fyret flyttes 70 meter indlands. Ansvaret endte hos den lokale muremester Kjeld Pedersen, som på bagkant af flytningen blev kendt som Murer-Kjeld.

- Det er den største opgave, jeg har haft i snart 40 år som muremester, fortæller Kjeld Pedersen på årsdagen.

Du kan se dokumentaren 'Kjeld flytter fyret' her.

Tur på rulleskøjter

Cirka to og et halvt år tog det at planlægge den storslåede flytning, der også tiltrak international opmærksomhed. 14. august 2019 begyndte det praktiske arbejde. Først skulle man udvide vejen ind til fyret, så udgravningen ved fyret kunne begynde.

Her skulle man ind til fyrets oprindelige fundament. Under udgravningsprocessen gav Murer-Kjeld flere gange udtryk for sin begejstring for fundamentet.

Målet med at grave sig ned var nemlig at få 16 donkrafte ind under fyret, for at hæve det 23 meter høje og 700 tons tunge fyr otte centimeter over jorden. Der blev lagt skinner i sandet, og fyret fik sat "rulleskøjter" på, så det kunne rykkes 70 meter indlands.

Og godt to år efter det praktiske arbejde var påbegyndt, iværksatte man 22. oktober 2019 klokken 9 den enorme flytteopgave.

- Jeg blev interviewet af mange medier på dagen og spurgt, om jeg var nervøs, og det var jeg ikke. Vi brugte to år på projektet og havde gennemgået det hele så mange gange. Så jeg havde det egentlig roligt på dagen, forklarer Kjeld Pedersen om den store dag.

Verden fulgte med

Flytningen fik meget stor opmærksomhed, nationalt og internationalt. På TV2 Nords livestream af flytningen var der seere fra 20 lande, heriblandt fra Sydafrika og Brunei.

100 pressefolk fra 50 medier verden over var til stede, heriblandt CNN, BILD og BBC. Og så var der lige de 25.000 mennesker, der kom både fra lands og til søs for at se flytningen.

- Alle os, der arbejdede med det her, havde jo ikke regnet med, at der ville være den mediedækning, der var. Det er jo ikke så unikt at flytte en bygning, men det må være fordi, det er så specielt, at der var mange, der kom op og filme det tror jeg, fortæller Murer-Kjeld, når han ser tilbage på den store mediebevågenhed, der var for fem år siden.

Efter knap seks timer, blev fyret dirigeret de sidste centimeter på plads af Kjelds kone, Ulla.

Se eller gense det rørende øjeblik herunder.

Tredjestørste oplevelse

Efter flytningen af fyret blev Kjeld Pedersen kendt i hele det ganske danske land. Han bliver tit genkendt af folk, og det er oftest positivt. Udover en ny kendistatus, har hele projektet slået en ting fast for Kjeld Pedersen.

- Min største force er, at jeg kan finde ud af at arbejde med de rigtige mennesker. Det betyder meget, at man har nogle man kan give et håndtryk og lave en aftale, og så er der styr på det, forklarer han.

Og selvom flytningen har været den største opgave i en 40 år lang karriere, er der dog andre ting, som fylder mere for Murer-Kjeld, når han mindes sine 'greatest hits'.

- Min største oplevelse i livet er, at jeg er far og bedstefar. Den næststørste er, at jeg har udlært ti murere. Det er fantastisk at se dem bagefter og se dem lykkes. Så den her opgave kommer ind på en tredjeplads, fortæller han med et grin.

Rubjerg Knude Fyrs nye placering skulle ifølge beregningerne stå sikkert de næste 20-40 år. Derfor er man hos Hjørring Kommune på nuværende tidspunkt ikke i gang med at planlægge en eventuel ny flytning.

- Vi har jo en dynamisk kystlinje, men som det står til nu, har vi ikke snakket om Rubjerg Knude. Men der er jo selvfølgelig en risiko for, at der kan komme en kæmpe storm, som kan ændre vores beregninger, fortæller formand i kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Søren Homman (K).