Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nordjyske droner har succes i Ukraine

Foto: Privatfoto

I Ukraine styres dronen med en tablet via en radioforbindelse.

Støvring-firmaet Sky-Watch sendte i løbet af foråret og sommeren flere droner til forsvaret i Ukraine.

Hos Sky-Watch i Støvring produceres der droner. Droner som kan bruges i krig, men som på grund af mange års fred i det meste af vesten primært har ligget klar til krig. I foråret tikkede så en særlig ordre ind: Sky-Watchs droner skulle i krig i Ukraine.

Det er på den værst tænkelige baggrund, at vi har fået øget aktivitetsniveau, men når det nu skal være, så kan jeg ikke forestille mig en mere værdig kamp at støtte, end det der foregår i Ukraine i øjeblikket

Martin Schousboe, CEO hos Sky-Watch

I løbet af foråret og sommeren blev et ukendt antal droner sendt til frontlinjen i Ukraine, og det var med spænding, for dronerne var ikke på forhånd testet i en krigssituation som den.

- Vores udstyr bliver omtalt som effektfuldt, og det løser den opgave, det er blevet leveret til. Det er selvfølgelig en faglig stolthed, siger Martin Schousboe, der er CEO hos Sky-Watch.

Det kan dronerne

Dronerne fra Sky-Watch ligner ikke de traditionelle firbenede droner - men en lille flyver.

Det er en fastvinget flyver med batteridrevet motor.

De kan flyve meget langt og højt - cirka 400 til 600 meter over jorden.

På grund af størrelsen, som er 160 centimeter i vingefang, kan den ikke ses, når den flyver højt.

Den er udstyret med et videokamera og kan flyve ind over frontlinjen og hente information om og overvåge fjenden.

Den flyver ved hjælp af en radioforbindelse og styres på en tablet.

Dronen er ikke et våben i sig selv, men kan bruges til at se, om man rammer et fjernt mål.

Hvad dronerne præcist er blevet brugt til, er en forsvarshemmelighed, men Martin Schousboe forklarer, at man med dronerne kan samle information og overvåge langt ind over fjendens linjer og på den måde spare både tid og liv.

Umuligt at teste

At udstyret ikke er testet fuldt ud, er der en god grund til. Som droneproducent i Danmark kan firmaet nemlig ikke teste udstyret her, men må i stedet teste det i udlandet. Sky-Watch har tidligere leveret udstyr til lande i Mellemøsten og Afrika, men ifølge Martin Schousboe har det ikke været højintensitets kampe som dem i Ukraine.

- Vi får heldigvis ikke testet udstyret så tit i krig, så det er jo rart at se, at de tests, vi har lavet, og de antagelser vi har gjort, har været fyldestgørende, siger Martin Schousboe.

Sky-Watchs droner i Ukraine ligner ikke de traditionelle firbenede droner, men mere et lille fly. Foto: Privatfoto

Derfor har Sky-Watch også selv fået andet end omsætning ud af at sende droner afsted til Ukraine. Nemlig erfaring og test af udstyret. Så selvom omstændighederne er tragiske, er det for Martin Schousboe godt at vide, at dronerne virker:

- Det er ligesom at være uddannet brandmand, man håber ikke, man får brug for det, men man vil gerne være sikker på, at udstyret virker.

Etiske grænser

Det høres tydeligt, at det er med stolthed, Martin Schousboe fortæller om leverancen til Ukraine.

-  Der er ingen tvivl om, at vi er stolte over, at vi kan være med til at gøre en forskel. For lidt mere end et halvt års tid siden, var der ingen, der havde regnet med, at vi skulle levere udstyr dertil.

Når det kommer til krig, er der dog også visse etiske overvejelser, der presser på. Martin Schousboe forklarer, at man må gøre op med sig selv, om det er foreneligt med egne værdier.

Martin Schousboe viste i marts virksomhedens droner frem.

Han oplever, at folk i Danmark altid har haft et specielt forhold til leverancer til krig, fordi vi har levet i fred, men at der er kommet en større forståelse for, at vi har brug for et stærkt forsvar, fordi krigen kommer tættere på.

Har I nogle etiske grænser for, hvad eller hvem I vil sælge til?

- Ja, jeg har nogle værdier for, hvad jeg vil være med til. Alt, hvad vi sælger, skal eksportgodkendes af den danske regering, så det er et i forvejen et reguleret områder, men der er noget, vi ikke vil røre ved, og det gør vi ikke.

20 % af virksomhedens 40 medarbejdere har selv været soldater og udsendte. 

- Det er på den værst tænkelige baggrund, at vi har fået øget aktivitetsniveau, men når det nu skal være, så kan jeg ikke forestille mig en mere værdig kamp at støtte, end det der foregår i Ukraine i øjeblikket.

Kommet for at blive

Siden krigen i Ukraine brød ud er der kommet gang i butikken i Støvring. 

- Vi kan se, at hele den vestlige verden har handlet i fred i mange år, så for os har det været én dialog med forsvaret i NATO-landene før 24. februar i år, og en anden dialog nu, siger Martin Schousboe og uddyber:

- At vores systemer virker, og at de virker rigtig godt, gør, at der er stor interesse for det, vi laver.

Han forklarer, at mange vestlige lande ikke har erfaring med droner i forsvaret, men han håber, at det nu skaber en synlighed omkring brugen af droner. Droneteknologien er ifølge ham kommet for at blive, og der vil komme flere og flere af dem, især nu hvor de er blevet billigere at anskaffe.

- Vi håber, vi kan skabe vækst til gavn for dansk forsvarsindustri. Når lagrene er fyldt op, vil de vestlige forsvar kigge mod ny teknologi. 


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.


Overtog sin første frisørsalon som 24-årig: Nu har han overtaget sin tredje

Anders Blaabjerg på 25 år er indehaver af tre frisørsaloner i Jylland. Han overtog den første, da han stadig var elev. Det skulle medarbejderne lige vænne sig til.

Det tog et par søvnløse nætter, før Anders Blaabjerg blev overtalt til at skifte sit erhverv til frisør.

I en alder af 20 år kunne den unge mand skrive salgsassistent på CV'et med et job i Føtex. Der gik ikke lang tid, før flere af frisørerne i Thisted var efter den nyuddannede.

- Da Kristian Berthelsen (tidl. ejer af ZoombyZoom Thisted) tog fat i mig, var han den anden frisør. Så måtte jeg forsigtigt lukke den ene dør for at åbne døren som frisør, fortæller Anders Blaabjerg, der til daglig er chef for tre ZoombyZoom-saloner i Jylland.

Døren til frisørverdenen blev åbnet - og der gik ikke lang tid, før flere muligheder stod på dørtrinet.

- Det har altid været lidt en joke, at den skulle være min en dag. Og så kom muligheden, fortæller den 25-årige indehaver.

Anders Blaabjerg var ikke færdiguddannet, da han pludselig gik fra at være elev til chef på en juleferie. Det var et skifte, som både han og hans medarbejdere skulle finde sig til ro med.

- I starten skulle man lige vænne sig til det at have en chef, der er 25 år, når man selv er over, fortæller Maja Ravn Madsen, der har arbejdet som frisør i ZoombyZoom i Thisted i seks år.

Foto: Josephine Hartvig / TV MIDTVEST

Det var et 'match made in heaven', at Anders Blaabjerg valgte at gå frisørens vej. Derfor betyder det ikke så meget, at arbejdstimerne fylder det meste af dagen.

- Jeg har et drive uden lige. Så jeg ved ikke, hvem der stjæler mit ur, når klokken pludselig er 11 om aftenen, og jeg startede klokken otte om morgenen, fortæller den unge iværksætter med et smil.

Kunderne undrede sig heller ikke, da Anders Blaabjerg pludselig var chef.

- Han er stadig bare Anders. Jeg tror, det ligger naturligt til ham, for det var den mulighed, der bød sig, fortæller Hanne Fårup Rasmussen, der til daglig er fagligkonsulent i FOA og har haft Anders Blaabjerg som frisør, siden han startede som elev i forretningen i 2020.

Selvom den unge chef kun er 25 år, så generer alderen ham ikke spor.

- Jeg er lidt en gammel mand i en ung krop. Det tror jeg også, de andre vil sige her, griner Anders Blaabjerg.

Frisørsalonen i Fredericia er den sidst tilkomne i den begyndende perlerække, som Anders Blaabjerg har startet. Han overtog forretningen tilbage i maj, hvor det kun var få måneder siden, at han havde fået ansvaret for frisørsalonen i Aalborg. Derfor klapper den unge mand hesten og holder sig til sine tre nuværende forretninger.

- Aldrig sig aldrig selvfølgelig. Men der har været fart på det sidste stykke tid, så for nu er der ikke flere ting i støbeskeen, fortæller Anders Blaabjerg, mens han ordner håret på Hanne Fårup Rasmussen.


Lige ved og næsten: Aalborg snupper sejren til sidst

Alt blev afgjort i kampens døende minutter, da Aalborg Håndbold onsdag besejrede TMS Ringsted med 35-32.

Nogle hurtige og hasarderede beslutninger resulterede i, at gæsterne fra TMS Ringsted fik bragt sig hurtigt i front. 

Aalborg-spillerne fik dog hurtigt indhentet dem igen, og efterfølgende bragt sig foran. 

Men flere uskarpe afleveringer og dårlige beslutninger fik gæsterne i hælene af hjemmeholdet igen.

Selvom hjemmeholdet førte med tre mål ved pausen, så fik gæsterne hurtigt spillet sig tilbage og indhentede igen aalborgenserne. 

Generelt var det et uskarp Aalborg håndbold-hold, der var mødt op onsdag aften. Heldigvis for hjemmeholdet tog målmand Niklas Landin en for holdet, og stod for flere redninger, der holdt aalborgenserne i front.

Men gæsterne holdt ved, og med 10

Minutter igen, var stillingen 29-29.

Kampens sidste minutter blev spændende. Mens Aalborg Håndbold fortsatte med at lave fejl, formåede gæsterne at presse på, og hele tiden være blot et mål efter. 

Til sidst lykkedes det dog Aalborg håndbold at hive sejren hjem. 

Med onsdagens kneben sejr, lykkedes det Aalborg Håndbold at hive den niende sejr i streg i hus. 


Kan ikke få fat på lægen - udskældt lægehus er igen i problemer

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Problemet skulle være løst nu. Men lægehuset ønsker ikke at stille op til interview.

- Sådan kan man ikke behandle folk. Det er et helt område, lyder det fra en frustreret Kim Kronborg fra Fjerritselv.

Flere nordjyder sim Kim har i løbet af ugen oplevet problemer, når de har forsøgt at komme igennem Alles lægehus.

Over hele landet har det været et problem på grund af en fejl i deres IT-system. Kim Kronborg skulle mandag have taget en blodprøve fordi han har lidt forhøjet blodtryk, for at finde ud af om han kunne få noget andet medicin - men onsdag har han stadig ikke kunnet få en tid.

- Herregud! Det kan jo ikke passe, at man ikke kan få tager en blodprøve eller ikke kan komme til sin læge, bare fordi computeren falder ud. Så må de gøre et eller andet, siger han til TV2 Nord.

Vil væk fra Alles Lægehus

TV2 Nord tog ud til lægehuset i Fjerritslev. Der var patienter derinde, men alt foregik manuelt og ingen ønskede at udtale sig til TV2 Nord.

Alles Lægehus ønsker ikke at stille op til interview, men skriver til TV2 Nord, at de har oplevet et større IT-nedbrud, som har givet udfordringer i klinikkerne. Og at det nu er løst.

Selvom problemerne er løst, er Kim Kronborg stadig godt træt af Alles lægehus.

- Så snart jeg får en chance, og der kommer nogle læger her i nærheden, og det har jeg hørt, at der bliver udvidet i Løgstør, så flytter jeg. Jeg vil ikke være i noget, der hedder Alles Lægehus mere, siger han.

Region Nordjylland ønskede ikke at stille op til interview, men skriver i et skriftligt svar, at de er opmærksomme på udfordringerne.