Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Usikkerhed om REGAN Vest: Kulturminister kaldes i samråd

Foto: Tor Løkken

Der er opstået usikkerhed om økonomien, der skal sikre driften. af REGAN Vest, når det gamle anlæg åbner for offentligheden.

Preben Bang Henriksen forlanger, at Joy Mogensen giver klar besked om, REGAN Vest får driftstilskud efter nytår.

Knap er REGAN Vest kommet i gang, før der hersker usikkerhed om det milliondyre projekts økonomiske fremtid.

Kernen i problemet er, at Regan Vest kun kun er lovet årlige på 2,6 millioner kroner i støtte fra finansloven i en fireårig periode (2017-2020). Desuden har projektet fået en anlægsbevilling på 20 millioner kroner, der var med til at sikre, at projektet kunne føres ud i livet.

Men uden et fast årligt driftstilskud er det uklart, hvad der skal ske i 2021 og fremover. Og nu hænger REGAN Vest projektets økonomi ikke længere sammen.

Derfor råber bestyrelsen for Nordjyllands Historiske Museum nu de nordjyske politikere på Christiansborg op med et brev, hvori de indtrængende beder om hjælp.

- Det er en absolut forudsætning for, at bestyrelsen for Nordjyllands Historiske Museum kan påtage sig opgaven med at drifte REGAN Vest, at driftsbevillingen fortsætter og kan betragtes som varig, skriver bestyrelsesforman Leif Sondrup og næstformand Jørgen Pontoppidan.

Nordjyllands Historiske Museums brev til nordjyske politikere på Christiansborg fra 6. maj 2020

REGAN Vest – fortsætter det statslige driftstilskud?

 

Som du er bekendt med, er Nordjyllands Historiske Museum godt i gang med det omfattende arbejde med at åbne koldkrigsbunkeren REGAN Vest for offentligheden i 2021. Dermed får Nordjylland en topklasse-turistattraktion.

 

Inden vi gik i gang med dette væsentlige arbejde, satte museets bestyrelse samt fondene bag projektet som betingelse for at overtage driften af REGAN Vest, at der fulgte driftsmidler med fra Staten. Mere præcist 2,6 mio. kr. årligt, som vores forretningsplan viste manglede i driften. En forretningsplan der blev udarbejdet i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

 

Den årlige, statslige driftsbevilling mente fondene og museets bestyrelse var en naturlig ting ikke mindst set i forhold til den nationale rolle REGAN Vest spillede under den kolde krig.

 

Ønsket om en årlig driftsbevilling blev venligt efterkommet af Folketinget i FFL 2017, og museet har således modtaget beløbet indtil nu. Ligesom Folketinget i FFL 2019 generøst afsatte 20 mio. kr. som en anlægsbevilling til projektet. Disse bevillinger udgør sammen med fondsdonationer og kommunale tilskud anlægsrammen for projektet på knap 75 mio. kr.

 

Det er desværre blevet særdeles uklart, om det forventede og forudsatte årlige driftstilskud til museet fortsætter fra 2021 jf. vedlagte brev af 21. april 2020 fra Kulturminister Joy Mogensen, der skriver:

 

”Bevillingen på 2,6 mio. kr. årligt i årene 2017-20 blev besluttet i en finanslovsaftale mellem den daværende venstre-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Parterne bag aftalen sikrede således kun finansiering for fire år.

Jeg er fuldt ud opmærksom på den store formidlingsmæssige og historiske værdi af REGAN Vest. Jeg noterer mig jeres ønske om en ny finanslovsbevilling fra 2021. Det vil jeg lade indgå i mine overvejelser om prioriteringer i forhold til den kommende finanslov. Som I ved kræver det opbakning fra et flertal i Folketinget at forlænge jeres bevilling, ligesom det formentlig også vil skulle være en del af en finanslovsaftale.”

 

Kulturminister Joy Mogensens brev er svar på forespørgsel af 24. januar 2020, hvori museet ligesom i brev af 30. juni 2017 og brev af 21. november 2018 til daværende Kulturminister Mette Bock, spurgte ind til varigheden af det årlige tilskud. Dog uden før nu at få svar fra ministeren.

 

Det er en absolut forudsætning for, at bestyrelsen for Nordjyllands Historiske Museum kan påtage sig opgaven med at drifte REGAN Vest, at driftsbevillingen fortsætter og kan betragtes som varig.

 

Bestyrelsen for Nordjyllands Historiske Museum har derfor brug for din hjælp til at sikre driftstilskuddet til REGAN Vest ́s forbliven på Finansloven fra 2021 og fremefter.

 

Museet vil derfor tillade sig at tage kontakt til dig i løbet af den kommende måned for at drøfte mulighederne.

 

Med venlig hilsen

Leif Sondrup, bestyrelsesformand og Jørgen Pontoppidan, næstformand

Brevet har vakt genklang hos Venstres retspolitiske ordfører Preben Bang Henriksen. For ham er det afgørende, at REGAN Vest har en godt økonomisk fundament på langt sigt, og at man ikke har brugt 75 millioner på åbningen forgæves.

- For mig lyder det helt skørt, at man overhovedet skal spekulere over det statslige driftstilskud efter 2021. Jeg synes kulturministeren er usædvanlig lang i spyttet. Det kan nordjyderne, og de folk der arbejder på projektet,  bestemt ikke være tilfreds med.

Det gamle bunkersystem er et skridt nærmere at blive museum. Indslag fra november 2018, da REGAN Vest kom på finansloven.

Han har derfor tidligere i dag har indkaldt kulturminister Joy Mogensen til et samråd, hvor han vil have svar på følgende:

- Kulturministeren anmodes om at uddybe sin skrivelse af 21.4.2020 til ledelsen for Nordjyllands Historiske Museum (Regan Vest)., herunder bedes Ministeren tilkendegive regeringens holdning til fortsat forventet driftsstøtte til Regan Vest, der som bekendt pt er under indretning for et beløb på 75 millioner kroner.

Landets bedst bevarede kold-krigsbunker

Regeringsanlæg Vestdanmark (REGAN Vest) blev opført i allerdybeste hemmelighed i perioden 1963-68, 60 meter under jorden langt inde i Rold Skov. Bunkeranlægget skulle huse både regering, embedsmænd og regent i tilfælde af en eventuel tredje verdenskrig. Så galt gik det heldigvis aldrig, men anlægget har i mere end fire årtier stået klar til med kort varsel at tage imod en række nøglepersoner.

Kulturstyrelsen har besluttet at frede anlæg og inventar og dermed sikre, at et af Danmarks mest monumentale spor fra den kolde krig bevares for eftertiden.

REGAN Vest er bygget ind i en kridtbakke og ligger på det dybeste sted ca. 60 meter under overfladen. Anlægget består af fire betonringe, der ligger oven på hinanden to og to, med alt hvad der skal bruges for at holde en hverdag kørende; køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum m.m.

Indslag fra 2. april om REGAN Vest

Det kan få fatale konsekvenser for en række følgeerhverv, at der til nytår indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet.

- Jeg frygter, at nogle af vores kunder ikke har økonomien til at fortsætte på den måde.

Sådan lyder det fra Morten Mikkelsen, der er afdelingsdirektør i Entech Marine i Hirtshals. For når der indføres en ny CO2-afgift på fiskeriet til nytår, anslår Fiskeriforeningen at 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer er i fare for at forsvinde.

Og det er skidt nyt for Entech Marine, der blandt andet servicerer motorerne ombord på fiskerifartøjerne. Som følgeerhverv til fiskeriet har en kommende CO2-afgift også betydning for dem.

- Vi ved jo, at mange af fiskerne - vores kunder - er pressede i forhold til deres kvoter og økonomien i forvejen. Og en yderligere udgift for dem, vil have store følger for os. Vi vil jo miste kunder, frygter afdelingsdirektøren.

I Hirtshals Service Group, der repræsenterer blandt andre Entech Marine og en række andre følgeerhverv, er der også dybe panderynker over den nye CO2-afgift.

- Når jeg hører, at der er fiskeskippere rundt omkring, som tænker at sælge deres båd, fordi de ikke har råd, ved jeg godt, at så mister vi kunder i vores servicegruppe. Og det betyder, at nogle af de kunder, de har haft i mange år, måske simpelthen siger 'Stop! Nu kan vi ikke mere', siger Per Christensen, bestyrelsesformand i Hirtshals Service Group.

Det er ikke kun skidt for de virksomheder, der har adresse på havnen i Hirtshals. Det er skidt for hele byen, lyder det fra bestyrelsesformanden.

- Jeg tør ikke tænke på, hvor mange arbejdspladser det er. Morten har 35 ansat. Så har han måske ligeså mange underleverandører af elektrikere, tømrere og malere, der kommer ind på pladsen her. Og når det går udover dem, begynder det også at gå ud over byen, så jeg tør ikke sætte et tal på, siger Per Christiansen.

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Konsekvenser kan ses om seks måneder

CO2-afgiften betyder, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner. Fiskeriforeningen anslår, at det vil gøre 45 procent af de mellemstore fiskerifartøjer u-lønsomme på grund af afgiften.

Og det får Morten Mikkelsen til at frygte, at det kan få betydning for de 35 medarbejdere, han har ansat i Entech Marine.

- Jeg frygter selvfølgelig, at vi bliver nødt til at reducere i flokken, hvis vi mister kunder. Så det er en katastrofe, siger afdelingsdirektør Morten Mikkelsen, og fortsætter:

- Fiskerne er seje, de vil kæmpe, så længe de kan. Men midt på året (2025, red.) tænker jeg, der kunne være nogle problemer i det.

Men kan I ikke bare servicere andre fartøjer end dem i fiskeriet?

- Vi servicerer alle typer skibe, men fiskeriet er en stor del af det.

Per Christiansen, er det ikke fair nok, at vi alle skal bidrage til den grønne omstilling?

- Jeg tror da helt bestemt, at vi alle sammen gerne vil den grønne omstilling. Men der er nogen, der ikke har fundet ud af, at det koster rigtig mange penge at blive grøn. Og når vi ikke har noget alternativ til det brændsel, vi bruger i dag, så synes jeg ikke, der er fair, at man bare lægger afgifter ovenpå. For jeg tror ikke på, at CO2'en forsvinder, fordi vi får afgifter.

- Vi har nemlig ingen alternativer til den brændstoftype, vi bruger. Og det er jo der, problemet er. Der er ingen alternativer. Det duer ikke.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet

Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner for en liter.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.