Skrig og skrål og skraldespredning - havmåger er måske ikke de mest populære dyr for de fleste nordjyder. 

Men fremover kan mågerne med stor sandsynlighed komme til at fylde mindre i naturen. 

- Det er et fænomen, der er observeret i hele Limfjorden og formentligt i hele landet, at mågerne mangler mad og bestanden falder. I ynglekolonierne i Nordjylland er det konstateret, siger Knud Flensted, som er biolog ved DOF BirdLife. 

- Mågerne flyver langs minkfarmene og har hentet mad på farmene op til 30 kilometer fra, hvor de yngler, så det er også fugle fra Aalborg, der mangler mad, lyder det. 

Mågerne spiser hinanden

Normalt er Danmark et af de lande i Europa med flest sølvmåger, og mange af dem lever på holmene i Limfjorden ved Gjøl og Nibe. Men efter det er slut med minkfoder, lider mågerne af sult. Det oplyser Dansk Ornitologisk Forening. 

Det betyder, at sølvmågerne æder hinandens æg og små unger, og derfor bliver ynglesæsonen i år måske den mindste nogensinde.

- Nu er det andet år i træk, at de får sparsomt med unger, og de voksne sølvmåger bliver temmelig gamle, så det tager noget tid, før bestanden finder et nyt leje, fortæller Knud Flensted, og fortsætter: 

- Man ved jo heller ikke, om de finder noget nyt at spise. 

Mågerne spiser deres artsfællers æg. Og når der er fødemangel, kan der opstå en form for kannibalisme i en koloni, hvor de stærkeste æder de mindre stærke og går til angreb på unger og æg. 

- Det er bestemt ikke noget, man ser alle steder, men det er noget, der er normalt hos sølvmågen, hvis der er fødemangel, siger Knud Flensted.

Bedre vilkår til andre arter

Biologen mener derfor, at den manglende minkfoder med stor sandsynlighed kommer til at få en ret kraftig indflydelse på sølvmågens livsbetingelser og skabe en nedgang i bestanden. 

Ved holmene i Limfjorden er så godt som ingen sølvmågeunger kommet på vingerne denne sommer. Det kan medføre, at de dyr, som normalt bliver spist af dem, får bedre vilkår.

- Sølvmågen er jo en altædende art. Den spiser både fisk, krabber, affald, fugleunger, æg og så videre, siger Knud Flensted og fortsætter:

- Det er bestemt positivt, at minkfarmene ikke længere er årsag til, at der bliver skabt et kunstigt tag-selv-bord for måger, krager og andre, der har nydt godt af den lette adgang til føde.

Ikke en naturkatastrofe 

Knud Flensted understreger, at den nedsatte og mere naturlige sølvmågebestand er fin, så længe den ikke bliver udryddet.

- Bestanden kommer faktisk til at ligge på et mere naturligt niveau, fordi den har været kunstigt oppe i lang tid. Mågerne tager også for sig af affald på lossepladser og fra skraldespande i byen, siger han. 

Kannibalisme og en mindre ynglesæson betyder altså ikke, at vi er ude i en ny naturkatastrofe:

- Nu ser vi ud til at få et almindeligt niveau på bestanden, lyder det.