Vejdirektoratet er næsten færdigt med ombygningen af statsvejnettet til modulvogntog i Midt- og Nordjylland, og det giver bedre plads til giganterne.
Vejdirektoratet har siden 2008 ombygget store dele af statsvejnettet til modulvogntog, og nu er endnu flere strækninger klar. Det vejnet, der i denne omgang er bygget om til modulvogntog, ligger nord for en linje, der løber mellem Ringkøbing og Aarhus. Vejdirektoratets entreprenører har været i gang i Midt- og Nordjylland med både små og store ombygninger og tilpasninger, da modulvogntog kræver væsentligt mere plads end konventionelle lastbiler.
Fakta:
kilde: Vejdirektoratet
”Der har været gang i den, og vi har nået virkelig meget – langt over hundrede ombygninger,” fortæller projektleder i Vejdirektoratet Peter Lund Hansen i en pressemeddelelse.
Det er blandt andet rundkørsler, heller og byporte, der er blevet lavet om, så de store lastbiler kan komme igennem dem.