Nyt signalsystem er en succes: Flere tog kører til tiden

De nordjyske togpassagerer kommer oftere frem til tiden, efter Banedanmark har indført sit nye signalsystem på strækningen mellem Frederikshavn og Lindholm.

Der er nemlig færre forsinkelser på den nordlige strækning nu, siden signalsystemet blev taget i brug første gang 21. oktober 2018.

I februar 2019 har togene kørt med en punktlighed på 94,7 procent, mens punktligheden i februar 2018 var 92,5 procent.

Den højere punktlighed skyldes, at togene nu kan køre tættere og lettere kan indhente forsinkelser.

Strækningen mellem Frederikshavn og Lindholm var den første til at få indført det nye signalsystem. Målet er, at togene fremover skal have en gennemsnitspunktlighed på 95 procent. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland