Fra 1. juli kan patienter ikke længere sende blodprøver og andet prøvemateriale til hospitalerne i Region Nordjylland via de røde postkasser, da prøverne risikerer at blive for gamle. De skal i stedet afleveres ved et postindleveringssted. Det er en af konsekvenserne af postforliget.

Når du som patient fra 1. juli og fremover skal sende en blodprøve eller et andet prøvemateriale til hospitalerne i Region Nordjylland i en ufrankeret svarkuvert, så er det ikke længere muligt at benytte en af landets mange røde postkasser. Postforliget betyder nemlig, at de røde postkasser ikke længere kan anvendes til dag-til-dag forsendelser, da disse breve kan være op til fem hverdage undervejs.

Og den lange forsendelsestid kan gøre nogle af prøverne værdiløse, forklarer Annebirthe Bo Hansen, ledende overlæge på Klinisk Biokemisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Det er et stort problem, og vi har prøvemateriale, som ganske enkelt bliver for gammelt til, at vi kan udføre de ønskede analyser, hvis det ikke kommer frem inden et døgn. Det kan både forlænge og forringe et patientforløb. Det kan eksempelvis betyde, at prøven skal tages om, eller at et aftalt kontrolbesøg er spildt, fordi man ikke har noget prøvesvar at tale ud fra, forklarer hun. 

Konsekvenserne af postforliget er derfor, at patienterne skal være opmærksom på, hvordan de sender et prøvemateriale ind til hospitalerne. Patienter, hvis prøver ikke må være mere end fem dage undervejs, skal derfor fra 1. juli aflevere deres prøvematerialer direkte til et postindleveringssted. Her skal patienterne være opmærksomme på, at de får lagt forsendelsen i den kasse, der er beregnet til quickbreve. Det forklarer Karin Bruhn Termannsen, kontorchef ved Intern Administration og Service ved Region Nordjylland.

- Det er vigtigt, at patienterne er meget opmærksomme på at få sendt deres prøvemateriale tilbage, så det kan bruges. Fra vores side gør vi alt, hvad vi kan for at få informeret patienterne om, hvordan de skal forholde sig. Både via medier, patientinformationsmateriale og praktiserende læger. Derudover kigger vi lige nu på andre mulige løsninger for at få prøvematerialerne hurtigt ind på hospitalerne.

Disse prøver skal ikke i postkassen
Her er eksempler på prøvemateriale, hvor der ikke kan udføres analyse, hvis det ikke er laboratorierne i hænde maks. 2 dage efter opsamling.

- Blodprøver (fingerblod) opsamlet til undersøgelse for hæmoglobin A1c – en vigtig analyse som bruges til monitorering af diabetespatienter. Patienten opsamler selv den lille bloddråbe og sender prøvematerialet ind ca. en uge før et ambulant kontrolbesøg.
- Pusteprøver til undersøgelse for mavesår
- Sekret eller opspyt fra lungepatienter til undersøgelse på Mikrobiologisk afd. (vækst af bakterier)

Til gengæld er det blevet vurderet fra det nationale screeningsprogram for tarmkræft, at det ikke har betydning, at afføringsprøver i forbindelse med dette fortsat lægges i postkassen.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt prøvematerialet kan lægges i en rød postkasse eller skal sendes fra et postindleveringssted, så kan man kontakte den hospitalsafdeling eller praktiserende læge, som har bedt om prøvematerialet.

Hjemmesiden www.rn.dk/post vil løbende blive opdateret med informationer om, hvordan patienterne skal indsende deres prøvemateriale.