Foto: Christian Henriksen

Privatskole: Hvis støtten ryger lukker skolen

På Hjørring Private Realskole er nyheden om, at 3F vil fjerne statsstøtten til privatskolerne hårdtslående. Det vil betyde en lukning af skolen.

- For en privatskole som vores, vil det betyde at vi vil lukke. For det er ganske almindelige mennesker, som har deres børn på vores privatskole, så hvis det offentlige tilskud forsvandt, så vil den lukke, siger Michael Duus, bestyrelsesformand for Hjørring Private Realskole.

3F's formand Per Christensen har i dag meldt ud, at han synes, at støtten skaber ulighed. I en tid, hvor de kommunale skoler lider økonomisk, bør den statslige støtte fjernes fra de private skoler.

- Det er jo en politisk vinkel på det, at man kan styrke folkeskolen, ved at lukke privatskoler. Jeg mener sagtens, man kan styrke folkeskolen uden at droppe støtten til friskoler og privatskoler, siger Michael Duus fra Hjørring

Han mener, at friskoler og privatskoler er et godt supplement til folkeskolen.

Borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelt er med i udsendelsen i aften 19.30. Hør, hvorfor han mener, at det er unfair, at de private skoler får statsstøtte.