Der skal også være et godt sundhedsvæsen til patienterne på den anden side af coronakrisen. Det mener Danske Regioner. De efterlyser derfor 2,1 milliarder kroner ekstra fra regeringen til at drive sygehusvæsen i 2022.

I næste uge indleder de danske regioner økonomiforhandlinger med regeringen. Forud for forhandlingerne har regionerne sat næsen op efter den helt tunge pose med penge, fordi sundhedsvæsenet er under pres.

Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

Forespørgslen kommer efter, at det danske sundhedsvæsen har været særlig hårdt ramt under corona-epidemien.

- Corona-epidemien har lagt et voldsomt pres på sundhedsvæsenet og vores medarbejdere, og samtidig er det ingen hemmelighed, at der også inden krisen blev løbet rigtig stærkt. Så hvis der også efter covid-19 skal være et sundhedsvæsen, som skal kunne tilbyde patienterne behandling i verdensklasse, kræver det investeringer fra regeringen nu og her, siger Danske Regioners formand Stephanie Lose (V).

Flere ældre   

Udover corona-epidemiens synlige spor på arbejdsbelastningen for sundhedsvæsenet, så spiller demografien også en rolle. I beregningerne er den demografiske udvikling alene sat til at udgøre en milliard kroner. 

- Vi har efterspurgt pengene, fordi vi kan se, at behandlingsbehovet stiger. Der bliver flere ældre, og det betyder flere patienter, siger 1. næstformand i Danske Regioner og Regionsrådsformand i Reigon Nordjylland, Ulla Astman (S). 

Men pengene skal også gå til brugen af nye behandlingsformer.

- Vi vil jo alle sammen gerne behandles med de mest effektive produkter. Vi vil også gerne modtage den nyeste behandlingsform. Derfor er der et behov for, at vi kan opfylde de forventninger, der er, fordi vi som danskere forventer, at sundhedsvæsenet er med på beatet i forhold til de nyeste behandlinger og den nyeste udvikling, fortæller Ulla Astman. 

Økonomiforhandlingerne mellem Danske Regioner og regeringen begynder mandag den 17. maj.