Regionsrådsformanden: - Nærsygehusene skal eliminere afstandsbekymring
I Skagen og Nykøbing er der i dag glæde over, at det er blevet besluttet at opføre nye nærsygehuse i deres byer, og den glæde deler nordjyderne med regionsrådsformanden, Ulla Astman.
Region Nordjylland har tidligere været med til at centralisere sygehusene i det nordjyske, men det er nu tid til forandring ifølge regionsrådsformanden, Ulla Astman, Socialdemokratiet.
- Sundhedsreformen i 2006 betød, at antallet af akutsygehuse skulle skæres ned til det halve, og det var også en nødvendighed. Der var brug for, at vi fik højnet kvaliteten af vores behandlinger, og det har vi fået nu, siger Ulla Astman.
Ifølge regionsrådsformanden vil det få stor betydning for borgerne.
- Det kan gøre det nemmere for borgere i Skagen, hvis der for eksempel skal gennemføres røntgenfotos eller blodprøver, så de ikke skal bruge en hel dag på at skulle til Aalborg, Hjørring eller Frederikshavn for eksempel. Det har stor betydning, at man ikke skal bruge en hel dag på ting, der kan klares på fem til til minutter.
Jeg er rigtig positiv, det er et stort skridt i den rigtige retning, der er mange borgere i de her områder, der har følt, at sygehusene er kommet lidt langt væk.
Ulla Astman, regionsrådsforman, Socialdemokratiet.
Beboere i områderne har ifølge regionsrådsformanden forståelse for, at der skal køres lidt efter de mere komplicerede opgaver til de store akutsygehuse, hvor det lidt tungere og dyrere udstyr er. Alligevel er det et vigtig milepæl for regionen.
- Jeg er rigtig positiv, det er et stort skridt i den rigtige retning, der er mange borgere i de her områder, der har følt, at sygehusene er komme lidt langt væk.
Sidst Skagboerne havde deres eget sygehus var i 2003.