Spar Nord-direktør: - Det er uretfærdigt, at vi skal betale så stor en del af regningen
Bankerne står til at skulle betale en stor del af regningen, hvis statsminister, Mette Frederiksens, udspil om tidlig pension for nedslidte træder i kraft. Det er ikke noget, der huer Spar Nords direktør Lars Møller.
En regning i eboks medfører sjældent høje jubelbøl. På direktionsgangene i Spar Nord på Skelagervej er de derfor lunkne overfor statsminister, Mette Frederiksen, udspil til en ny pensionsordning for de nedslidte.
Regningen skal nemlig betales. Udspillet vil koste tre millarder kroner, hvoraf halvdelen fra år 2023 skal finansieres af en særskat på banker og pensionselskaber.
- Det, synes jeg, er uretfærdigt. Der er en regning, der skal betales, når statskassen vælger den her løsning, som jeg i øvrigt har stor sympati for. Jeg har stor sympati for, at dem, der er nedslidte af den ene eller anden grund, kan komme af arbejdsmarkedet på en fornuftig måde. Når så regningen skal betales, og det skal den jo, så synes jeg, at alle sektorer og alle personer skal være med til at betale – og ikke bare finanssektoren, siger Lars Møller, bankdirektør hos Spar Nord.
Hvis regeringens udspil bliver vedtaget lander der en betydelig regning hos Spar Nord. Direktøren estimerer, at regningen kommer til at løbe op i 25-50 millioner kroner.
Bankkunder skal betale regningen
Det kommer til at koste danske bank- og pensionskunder penge, hvis regeringens plan om en ny ret til tidlig tilbagetrækning bliver til virkelighed.
- Mit bedste bud er, at vi som almindelig bankkunder kommer til at betale en del af regningen, men der er nok også noget af det, der forsvinder i konkurrencen, fordi bankerne jo ikke bare kan skrue på gebyrerne, fordi så risikerer man, at kunderne skifter til andre pengeinstitutter, der ikke skruer på gebyrerne, siger TV2's finanskommentator Ole Krohn.
Han ser det ikke som noget, der ligger lige for, at regeringen vil gribe ind, men der er historisk set eksempler på, at en regering kan gå ind og regulere f.eks omkring max pris på, hvor meget Dankortet må koste.
- Mit bedste bud i den her sag, det er, at regeringen håber og tror på, at bankerne accepterer situationen, siger Ole Krohn, som tilføjer:
- Det, der er bankernes problem, det er, at de har ikke nogen venner på Christiansborg.
Og det skyldes ifølge TV2s finanskommentator, at de mange skandalesager, som pengeinstitutterne igennem de senere år har været involveret i, gør, at regeringen ikke har noget problem med at sende regningen videre til netop den finansielle sektor.